2025-09-23 18:34:10

Status i Fremad Amager: Investorer ønsker nyt selskab

Fremad Amager-ejer Lars Hein forventer, at moderklubben inden længe indkalder til ekstraordinær generalforsamling vedrørende et nyt ejer-setup omkring klubbens førstehold. 

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

2. div - 9. runde

FT

AB

5 - 0

FAM

Der er store ting under opsejling i Fremad Amager. 

CampoBet 2. divisionsklubben forventer snart, at moderklubben, Boldklubben Fremad Amager, indkalder til en ekstraordinær generalforsamling med nyt ejer-setup omkring klubbens førstehold på dagsordenen.

Det fremgår af en pressemeddelelse fra Fremad Amager Elite, hvor nuværende ejer Lars Hein bekræfter, at der har været dialog med potentielle investorer, som ønsker at bidrage positivt til klubbens udvikling.

- Vi har nu efter en periode med god dialog med investorerne involveret moderklubben, som vi forventer snarest vil indkalde til ekstraordinær generalforsamling, udtaler Lars Hein ifølge pressemeddelelsen. 

Her fremgår det, at planen er at oprette et nyt selskab til driften af førsteholdet. 

En eventuel samarbejdsaftale med dette selskab skal herefter godkendes af medlemmerne på generalforsamlingen. 

Fremad Amager lover løbende information til fansene om processen.

- Formålet med det fremtidige setup er klart: at stille Fremad Amagers førstehold bedst muligt, understreger Lars Hein. 

Bold kunne i midten af august fortælle, at en investorkreds bestående af blandt andre komiker Casper Christensen, tidligere fodboldspillere og erhvervsfolk undersøgte muligheden for at købe Fremad Amager. 

Siden berettede Tipsbladet så, at Fremad Amager bliver opkøbt af David Boysen og filmskaber Brian Sean Tange med et større team bag sig.

At processen var så langt, afviste Lars Hein efterfølgende over for Bold. 

Artiklen fortsætter efter indholdet

2. div - 9. runde

FT

AB

5 - 0

FAM

Annonce

3 kommentarer

Se kommentarer
Annonce