FC Midtjylland er i markedet efter en ny midtstopper.
Det fortæller bestyrelsesformand Claus Steinlein til Bold og øvrige medier onsdag.
- Det er stadigvæk en midterforsvarer, vi leder efter, fordi vi solgte Juninho, og det er stadigvæk Oliver Sørensen, der er på salgsrampen, hvis det rigtige tilbud, som passer både ham og os, kommer, siger Steinlein.
Salget af Juninho, der blev effektueret i slutningen af februar, efterlod FCM med tre centrale forsvarsspillere i Mads Bech Sørensen, Ousmane Diao og Lee Han-beom.
Bedste til billigste penge
Nu vil klubben gerne kunne tælle til fire på den vigtige position, og den nye tilføjelse skal gerne være af den markante slags.
- Vi skal have en god midterforsvarer. Vi skal have den bedste stopper, vi kan få, til de billigste penge.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Så det er et spørgsmål om, hvor mange penge vi vil bruge, og det kommer jo an på kvaliteten, siger Steinlein, der ikke forventer specielt meget transferaktivitet fra FCM's side.
- I første omgang beholder vi alle dem, vi har. Der er nogle unge spillere i Valdemar (Byskov, red.) og Mikel (Gogorza, red.), som vi forventer mere af, efter at de trådte i karakter i foråret.
- Det vigtigste for os er, at vi bliver en lille smule bedre.
Personlighed over nationalitet
Han forklarer desuden, at nationalitet spiller en meget lille rolle i FCM's søgen efter den rette stopper.
Til gengæld er der en anden ting, som ulvene vægter meget højt.
- Vi er blevet en international klub. Vi går meget op i, at vores egne drenge kommer på førsteholdet, og der kan vi se, at vi har rigtig mange fra akademiet, som vi investerer massivt i.
- Det er rigtig vigtigt, at vi har Oliver Sørensen, Aral (Simsir, red.), Valdemar (Byskov, red.), Mikel (Gogorza, red.), Lössl, som har trådt sine barne- og ungdomssko her.
- Men vi er også kommer dertil, at vi skal have noget kvalitet, siger Steinlein, som forklarer, hvorfor nationalitet som udgangspunkt er underordnet.
- Man kan hente brasilianere fra det nordlige Brasilien, som er en type mennesker, og så kan man hente fra det sydlige Brasilien, hvor det er en anden type.
- Der er forskel på Paulinho og Juninho, så man kan ikke bare lige sige, at nationalitet spiller en stor rolle. Det vigtigste er personligheden, fastslår FCM-bossen.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere
FC Midtjylland
3F Superliga




































