Stephen Acquah bliver i FC Nordsjælland.
Parterne er blevet enige om at forlænge samarbejdet, så den ghanesiske forsvarsspiller nu er at finde på Right to Dream Park til udgangen af 2030.
Acquah glæder sig over, at han har fået fremtiden på plads.
- Jeg er glad for, at jeg nu har forlænget min aftale med FC Nordsjælland, for det er noget, jeg har arbejdet hårdt for. Jeg var meget stolt, da jeg fik min debut i Superligaen, og nu glæder jeg mig bare til fremtiden.
Artiklen fortsætter efter billedet

19-årige Acquah kom til Farum i 2024 og blev hurtigt rykket fra U19-holdet og op i Superliga-truppen. Han fik sin debut i Superligaen mod AGF 30. marts i år.
Han har nu spillet 19 kampe i Superligaen, hvor han er startet inde i tre af dem.
Selvom Acquah er midtstopper, har han også scoret to mål, skriver FC Nordsjælland.

FIFA i kontroversielt forslag: Anklages for trusler og bestikkelse
Hattrick | Afsnit 162FIFA vil oprette og sælge aktier i et nyt selskab, som skal stå for afviklingen af blandt andet VM. Gianni Infantinos forslag møder stor kritik fra blandt andre DBU og UEFA.
Læs mere
FC Nordsjælland
3F Superliga



















