Jacob Ambæk er tilbage i Brøndby IF, efter at stortalentet har været afsted med det danske U19-landshold i forbindelse med den seneste landsholdssamling.
Her fik Ambæk spilletid i kampene mod Polen, Tyrkiet og Portugal, hvor han endda kom på tavlen mod tyrkerne og portugiserne.
I alt spillede han 178 minutter fordelt over de tre kampe.
Det er dog kommet bag på Steve Cooper i Brøndby, da cheftræneren ikke havde regnet med, at Ambæk skulle spille så meget, når det kun var testkampe.
Derfor skal man nu på Vestegnen passe ekstra godt på Ambæk.
– Vi skal være forsigtige med spillerne, som har været med landsholdet. Det er især Ambæk. Han spillede to og en halv venskabskamp, hvilket var lidt overraskende i betragtning af, at han har spillet førsteholdskampe.
Artiklen fortsætter efter billedet

– Så det er noget, vi skal holde øje med, for selvom han tydeligvis gør det rigtig godt, og vi kan lide ham, er han en ung spiller, der skal styres.
– Vi havde ikke forventet, at han skulle spille så meget, men det har han, og det er noget, vi må tage hensyn til, siger Steve Cooper til Bold og den øvrige presse efter fredagens træning i Brøndby.
Det er Mads Lyng, som står i spidsen for det danske U19-landshold.
Det er dog ikke en, som Steve Cooper har været i kontakt med angående Ambæks situation.
– Jeg har ikke haft nogen dialog. Jeg har også selv stået på den anden side i et tidligere job, så jeg forstår, hvordan det fungerer med kvalifikationskampe og venskabskampe. Men det er noget, jeg skal vænne mig til, det er intet problem.
– Vi skal bare passe på spilleren, det er det vigtigste. Spilleren kommer altid først, og med en ung spiller skal man altid være opmærksom på det, lyder det fra Steve Cooper.

Make VM Great Again: Schweiz er Dansk, Norge-væddemål & Goodbye Gollum
Drømmeklubben | Afsnit 7Drømmeklubben er tilbage med fantastiske takes fra 1/8-finalerne og ser samtidig frem til de kommende 1/4-finaler!
Læs mere

Brøndby IF
3F Superliga







































