Stoke City har sikret sig Justin Devenny på transfervinduets sidste dag.
Den 22-årige midtbanespiller skifter fra Crystal Palace til Championship-klubben på en fireårig kontrakt. Transferbeløbet er ikke offentliggjort.
Nu skal han forsøge at hjælpe Stoke med klubbens ambition om at vende tilbage til Premier League.
- En stor del af grunden til, at jeg kom hertil, er, at klubbens ambitioner matcher mine, og det er i sidste ende at komme tilbage i Premier League. Det er målet, siger Justin Devenny til klubbens hjemmeside.
Artiklen fortsætter efter billedet

Devenny nåede 60 kampe for Crystal Palace, siden han fik debut i november 2024, og han var med til at vinde både FA Cuppen, Community Shield og Conference League med London-klubben.
Samtidig har Justin Devenny etableret sig på det nordirske landshold, hvor han står noteret for 14 landskampe.
Stoke får allerede lørdag mulighed for at se Devenny i aktion, når de får besøg af Charlton.

Stoke
Crystal Palace
Championship


























