



Flere danskere var tirsdag aften i aktion i Championship. Flere udmærkede sig tilmed med mål eller oplæg.
Yousef Salech startede på bænken i Caridffs udekamp mod Millwall, men han blev skiftet ind og scorede sit første mål for klubben.
Og det var ikke et helt ligegyldigt mål.
Scoringen faldt dybt inde i tillægstiden og sikrede Cardiff et enkelt point. Den danske angriber modtog bolden i feltet, hvorefter han sparkede den over i det lange hjørne til slutresultatet 2-2.
Men Salech var ikke den eneste med dansk pas til at vise sig frem.
Både Victor Torp og Mads Frøkjær-Jensen lavede nemlig oplæg for henholdsvis Coventry og Preston. Begge mandskaber endte med at vinde deres kampe.

Blackburn
Cardiff
Coventry
Watford
Millwall
Preston
Championship























