2024-06-11 09:00:00

Stor dansk tiltro til Mbappé ved EM

Den dyreste spiller i EM-managerspillet bliver også den bedste, hvis man skal tro de danske fodboldfans

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

Den franske stjerne og nyslåede Real Madrid-spiller, Kylian Mbappé, går en stor EM-slutrunde i møde. Det er der i hvert fald mange danske fodboldfans, der regner med.

Mandag løftede Holdet.dk, der står bag det store EM-managerspil, sløret for, hvor mange af de hidtil cirka 70.000 fiktive landstrænere, der på nuværende tidspunkt har valgt hver af de mere end 600 fodboldspillere ved den forestående EM-slutrunde, der starter på fredag.

Her er det altså VM-topscoreren Kylian Mbappé, der har klemt sig ind på flest managerhold - nærmere præcist mere end hvert tredje - mens den billige tyske forsvarer Maximilian Mittelstädt og den belgiske målmaskine Romelu Lukaku runder danskernes top 3 af.

Mbappé er samtidig den dyreste spiller i managerspillet, men det afskrækker tydeligvis ikke, selvom franskmanden ikke scorede et eneste mål ved EM i 2021.

Artiklen fortsætter efter billedet

International -Stor dansk tiltro til Mbappé ved EM
Foto: John Thys/AFP/Ritzau Scanpix

Vender vi blikket mod Kasper Hjulmands tropper, er der flest landsmænd, der sætter sin lid til Rasmus Højlund, som knebent overgår sin klubkammerat fra Manchester United, Christian Eriksen, hvad angår popularitet i EM-managerspillet.

Selvom de danske spillere generelt er dobbelt så populære på den her side af Øresund sammenlignet med svenskerne, er der dog ingen danskere, der finder vej til mere end hvert sjette EM-managerhold.

Tror du på Mbappé, Højlund eller en helt tredje ved EM? Tilmeld dig Bold's pulje til EM Manager, hvor der er præmier på højkant.

Annonce

Del dine tanker...

Vi vil gerne høre din mening! Del dine synspunkter med os og de andre bold-læsere og bliv en del af debatten.

Start debatten
Annonce