Rani Khedira bliver i Union Berlin.
Det er netop blevet bekræftet af hovedstadsklubben, som skriver, at midtbanespilleren har valgt at forlænge den kontrakt, som stod til at udløbe til sommer.
Og det har skabt glæde hos Union-ledelsen.
- Rani er en vigtig del af vores trup, både på og uden for banen. Vi er overbevist om, at hans eksemplariske engagement og fremragende indstilling fortsat vil give os meget i fremtiden, siger direktør Oliver Ruhnert til klubbens hjemmeside.
Artiklen fortsætter efter billedet

Khedira har været i klubben siden 2021, hvor han kom til fra FC Augsburg.
I denne sæson står den 29-årige tysker noteret for i alt 40 kampe for Union Berlin i alle turneringer.
Rani Khedira har startet inde i 39 af dem, og derfor har han været stærkt medvirkende til den flotte sæson hos Union Berlin.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere
Union Berlin
Bundesliga

























