

Der var lagt op til det helt store drama på Secma Ground, da Hillerød bød HB Køge velkommen fredag aften.
For begge mandskaber kunne med en sejr sikre sig overlevelse i NordicBet Ligaen, og derfor var der utrolig meget på spil for begge klubber.
Hillerød kom bedst ud til første halvleg, hvor de flere gange var farlige foran HB Køge-målet.
Efter 16 minutter kom første gode mulighed for Matin Al-Atlassi, der lidt tilfældigt fik bolden skudt lige ind i panden, men Oskar Snorre i HB Køge-målet leverede en god redning.
Hjemmeholdet pressede videre, og det gav pote fire minutter senere.
Et indlæg fra venstre side endte hos Tobias Arndal, der sendte kuglen på stolpen, men riposten var Frederik Christensen hurtigt over, og så headede han Hillerød på 1-0.
Føringsmålet gjorde ikke, at der blev trukket i håndbremsen, men det blev ikke til flere mål i en første halvleg, hvor HB Køge blot havde ét enkelt skud inden for rammen.
I anden halvleg kom gæsterne dog langt bedre med.
Ærgerligt for HB Køge kunne de bare ikke kreere nogen store chancer.
I stedet var det tæt på, at Hillerød med kort tid tilbage af opgøret kunne have gjort det til 2-0, da Gregers Lauritzen-Arndal fik bolden i feltet.
Men her viste Nemanja Cavnic fremragende forsvarsspil og blokerede afslutningen.
Dommeren lagde seks minutter til, og det var lige ved, at HB Køge fik udlignet i det andet tillægsminut.
Her kom Joachim Rothmann først på et indlæg, men desværre for ham kom Jonas Dakir flot ud og sendte afslutningen ud til hjørnespark.
Selvom presset fortsatte mod Hillerøds mål, kom der ikke flere scoringer, og derfor kunne hjemmeholdet bryde ud i jubel, da de sikrede sig overlevelse i NordicBet Ligaen.
HB Køge har otte point ned til Fremad Amager under stregen med to kampe tilbage, men Amager-mandskabet har en kamp i hånden.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere
HB Køge
Betinia Liga
Hillerød




































