




Barcelona vandt lørdag over Athletic Club i comebacket på Camp Nou, og søndag skulle Real Madrid gøre ærkerivalerne kunsten efter og slå Elche på udebanen.
Den spanske kongeklub startede også overbevisende ud og havde flere gode tilbud i første halvleg.
Særligt Kylian Mbappé bør måske have stået noteret for en scoring, da de to mandskaber gik til halvleg med 0-0.
Og kort efter pausen kom Elche på 1-0. German Valera fik sat Aleix Febas op, der prikkede bolden forbi en fremadstormende Thibaut Courtois.
I anden halvleg pressede hovedstadsklubben på. Vinicius Junior, der var startet på bænken, viste tænder, da han kom ind.
Brasilianeren slog bolden på tværs, og en Elche-fod sendte bolden på overliggeren og over mål. På det efterfølgende hjørnespark dukkede Dean Hujisen og bragte balance i opgøret.
Artiklen fortsætter efter billedet

1-1 holdt ikke ret længe. Alvaro Rodriguez tog en smuk tur fra midten og satte ikke engang bolden specielt yderligt, men det var nok til at udplacere Courtois og gøre det til 2-1 til Elche.
Rodriguez skiftede i sommer til Elche fra netop Real Madrid, hvor han har spillet syv kampe.
Real Madrid fik dog svaret igen. Jude Bellingham sparkede på mål, Elche-keeper Inaki Pena slog returen ud til Mbappé, der fra en spids vinkel spillede Bellingham fri foran mål igen, hvorfra englænderen scorede til 2-2.
Camavinga var tæt på at sætte Gonzalo Garcia op til sejrsmålet, men spanieren manglede en centimeter eller to for at guide den i mål.
I kampens tillægstid fik Victor Chust sin anden advarsel, da han rev Mbappé i trøjen og dermed måtte han tidligt i bad.

Få Braithwaite hjem til Superligaen
Ugens Suppe | Afsnit 3Kan vi få Martin Braithwaite hjem til Superligaen? I anledningen af Kasper Junkers retur til Danmark kigger vi på, hvilke danske spillere i det store udland, vi gerne vil have hjem.
Læs mere
Real Madrid
Elche
La Liga







































