2024-06-11 17:55:31

Stor tysk danskerfest: Hyldet i Freudenstadt

1100 lokale bogere med dannebrog hyldede det danske landshold under den åbne træning, hvor Kasper Hjulmand takkede for opbakningen på tysk.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Bold i Freudenstadt
Artiklen fortsætter efter indholdet

EM - 1. runde

FT

SVN

1 - 1

DAN

Kasper Hjulmand har ikke glemt at tale tysk.

Otte måneder i Mainz for ti år siden sidder stadig i landstræneren.

Så da han skulle takke de op imod 1100 lokale for den store opbakning på det lille, lokale stadion, Hermann-Saam Stadion, skete det på tysk.

- Tak fordi I er kommet for at støtte os. Vi håber, vi skal være her i fire uger, sagde Kasper Hjulmand til stor begejstring for de fremmødte.

Selve interviewet med landstræneren forud for træningen foregik dog på engelsk, hvor Kasper Hjulmand også fik flettet Jürgen Klopp ind i Danmarks ankomst til den lille, hyggelige provinsby, Freudenstadt.

Artiklen fortsætter efter billedet

EM -Stor tysk danskerfest: Hyldet i Freudenstadt
Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Foto Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix.

- Klopp har sagt til mig, at Freudenstadt er det bedste sted. Så det glæder vi os til at opleve. Vi er meget glade for at være her, lød det fra landstræneren til stor begejstring for de fremmødte på den lille hovedtribune.

Jürgen Klopp er et stort navn på de kanter i Tyskland. Det er han, fordi han er opvokset tæt på Freudenstadt i byen Glatten, der kun ligger 15 km.

Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix.

Med dannebrogflag på tribunerne hos de glade, lokale borgere var det både stolthed og glæde over begivenheden i den lille flække, halvanden times kørsel fra Stuttgart.

Det var en ganske let træning for de danske spillere, der tirsdag formiddag fløj fra Kastrup til Stuttgart, inden de kørte halvanden time i bus til Freudenstadt.

Tirsdag er den eneste åbne træning, som Danmark har under EM-slutrunden. De fleste dage er der blot åbent 15 minutter, mens der to dage før hver gruppekamp er totalt lukket for pressen til at se, hvad der foregår på træningsbanen.

Tirsdag eftermiddag var der 1100, men der kunne med lethed være lukket 5000 ind, hvis det havde været muligt. Der var ikke flere end 1000 pladser på den lille tribune. Og UEFA tillod ikke at lukke flere ind på det lille, lokale stadion.

Danmark træner onsdag, torsdag og fredag i Freudenstadt, inden truppen lørdag sætter kursen mod Stuttgart og søndagens opgør mod Slovenien.

Podcast Cover

Crystal Palace smidt ud af Europa League

Hattrick | Afsnit 156

Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.

Læs mere
-15:02

Artiklen fortsætter efter indholdet

EM - 1. runde

FT

SVN

1 - 1

DAN

Annonce

5 kommentarer

Se kommentarer
Annonce