AB -Storch og Brøgger stopper i AB
Foto: AB / DJ Foto
2017-07-09 11:37:29
Foto: AB / DJ Foto

Storch og Brøgger stopper i AB

Jannich Storch og Lars Brøgger har begge kontraktudløb med AB og aftalerne bliver ikke forlænget, skriver klubben på sin hjemmeside.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

AB siger denne sommer farvel til Jannich Storch og Lars Brøgger. Begge har de kontraktudløb og aftalerne bliver ikke forlænget, skriver klubben på sin hjemmeside.

Storch prøvetræner nu i udlandet og søger videre efter tre og et halvt år i AB.

- Jeg kom til AB for 3,5 år siden, hvor jeg havde stået en enkelt Superliga-kamp, og derfor er jeg utrolig taknemmelig for den chance jeg fik i sin tid. AB er en god klub, og et rigtig godt sted at komme hen for unge spillere. Man er ikke bange for at give folk chancen, hvis de har gjort sig fortjent til det, siger Storch til klubbens hjemmeside.

Lars Brøgger har siden en kamp mod HB Køge døjet med en hjernerystelse. Den uheldige angriber har nu fokus på at komme ovenpå igen.

- Det har været svært, og jeg havde selvfølgelig håbet på at få mere ud af mit ophold i AB, men nu er fokus bare på at komme ovenpå igen. Overordnet set har jeg været glad i klubben, og nu skal jeg genoptræne, og så skulle smerterne gerne gå væk med tiden. Det er i hvert fald den melding jeg har fået fra lægerne, siger Brøgger.

24-årige Jannich Storch har en fortid i FC Nordsjælland og 29-årige Lars Brøgger har klubber som HB Køge, FC Roskilde og Lyngby på cv'et.

Annonce

3 kommentarer

Se kommentarer
Annonce