2024-03-26 19:54:34

Stort skridt mod EM: FCM-profil strålede i dansk sejr

Det danske U21-landshold tog en vigtig sejr i jagten på EM, da man slog Litauen med 3-0. Her scorede Oliver Sørensen to mål.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Bold på Vejle Stadion
Artiklen fortsætter efter indholdet

EM U21 - 1. runde

FT

DAN

3 - 0

LIT

7'
10
William Osula
Mål
43'
20
Oliver Sørensen
Mål
56'
30
Oliver Sørensen
Mål på straffe

Det danske U21-landshold drømmer om EM.

Der skulle derfor tre point på kontoen tirsdag aften, da Danmark tog imod Litauen hjemme på Vejle Stadion i kvalifikationen.

Bold havde talt med landstræner Steffen Højer inden kampen, som slog fast, at Danmark skulle frem over stepperne, og det løfte holdt han.

De danske talenter fløj frem i kampens begyndelse, hvor anfører Oliver Provstgaard efter 30 sekunder var tæt på at give værterne en drømmestart.

Efter et flot dansk angreb endte bolden for fødderne af Vejle-profilen, som smaskede den mod målet.

Litauen-keeper Julius Virvilas fik dog reddet.

Premier League-fysik i Vejle
Danmark trykkede nærmest gæsterne hele vejen tilbage til Baltikum med et hårdt pres.

Artiklen fortsætter efter billedet

EM U21 -Stort skridt mod EM: FCM-profil strålede i dansk sejr
Foto: Frank Cilius/Ritzau Scanpix

Efter syv minutter kom forløsningen så.

Det skete efter et hjørnespark til Litauen, som den danske defensiv valgte at sparke langt, og det var en god ide.

William Osula satte nemlig turboen til, og selv om han var langt efter sine modstandere, formåede han med sin fart og styrke at tage fat i kuglen.

Derefter havde han kun én ting i tankerne, da han løb mod målet og fra en spids vinkel skabte eufori på Vejle Stadion med at sparke bolden i mål.

Sikke en scoring af Sheffield United-danskeren.

Foto: Frank Cilius/Ritzau Scanpix

Det blev starten på et sandt chancehav, da Danmark ville have flere mål, og derfor var det ren overlevelse for Litauen.

Her skulle William Bøving have noteret sig for flere scoringer, da han blandt andet missede et helt frit hovedstød en meter fra mål.

Av, den afbrænder var Steffen Højer ikke glad for ude på sidelinjen.

Oliver Sørensen i målhumør
Landstræneren fandt dog smilet frem igen efter 43 minutter, da Patrick Dorgu slog et præcis indlæg i boksen.

Her kom FC Midtjyllands Oliver Sørensen løbende og kunne heade bolden i netmaskerne til 2-0.

Det blev endnu bedre i anden halvleg.

På et bidende koldt Vejle Stadion sørgede Danmark nemlig for, at de fremmødte fans fik noget at varme sig på.

Efter kun ti minutter fremskaffede Patrick Dorgu et straffespark, som Oliver Sørensen skulle tage sig af.

Det gjorde han også senest mod Østrig, og resultatet blev det samme. Bolden i mål og dansk jubel.

Foto: Frank Cilius/Ritzau Scanpix

Stort skridt mod EM
Selv om stillingen nu var 3-0, fortsatte Danmark med at presse på i jagten på endnu en scoring.

På en eller anden måde formåede Litauen at holde stand, da Mads Kristian Hansen, Patrick Dorgu og Mika Biereth alle burde have scoret.

Selv om Biereth gjorde sit for at belønne fansenes 4-0-tilråb, kom der ikke flere scoringer på Vejle Stadion.

3-0-sejren betyder, at Danmark nu topper sin gruppe i EM-kvalifikationen med 11 point.

Det er samme antal som Wales på andenpladsen, men de danske talenter har både en bedre målscore og en kamp i hånden.

Dermed ser chancerne for en dansk EM-slutrunde bedre og bedre ud for Steffen Højers tropper.

U21-landsholdet skal i aktion igen den 6. september, hvor det gælder Island på udebane.

Artiklen fortsætter efter indholdet

EM U21 - 1. runde

FT

DAN

3 - 0

LIT

7'
10
William Osula
Mål
43'
20
Oliver Sørensen
Mål
56'
30
Oliver Sørensen
Mål på straffe
Annonce

Del dine tanker...

Vi vil gerne høre din mening! Del dine synspunkter med os og de andre bold-læsere og bliv en del af debatten.

Start debatten
Annonce