Ajax har i Jurgen Ekkelenkamp en storspiller i svøb, og nu har klubben da også sørget for, at han ikke smutter nogen steder lige foreløbig.
Den 19-årige midtbanespiller har forlænget den kontrakt, der stod til udløb næste sommer. De to parter har nu papir på hinanden til 2022.
Jurgen Ekkelenkamp fik debut i foråret 2018 og spillede i sidste sæson tre kampe i Æresdivisionen, mens han i den første Champions League-kvartfinale mod Juventus blev skiftet ind til det sidste kvarter.
Midtbanespilleren kom til Ajax fra Almere City tilbage i 2013 og har siden været igennem Ajax' akademi.



Ajax
Æresdivisionen
































