Stortalentet blev backgammon-millionær

Talentet var stort, og udsigterne til en fed fodboldkarriere var lyse, men det blev ikke til mere end otte Superliga-kampe, så skulle en stor karriere uden for kridtstregerne forfølges.

Efter støvlerne blev lagt på hylden, har der været stor succes, og den i dag 33-årige Marc Olsen, som nåede at spille for Brøndby, SønderjyskE, Hvidovre og australske Port Melbourne, er godt kørende fra sin bopæl i Portugal, hvorfra han blandt andet driver et stort backgammon-site.

- Jeg vandt en af de største backgammon-turneringer i verden. Med en gevinst på over en kvart million tænkte jeg, at jeg ville tage nogle måneder til Spanien, hvor jeg ville prøve at sætte et firma op, fortæller Olsen til bold.dk. 

Det kommer vi tilbage til.

Marc Olsen har byttet fodbolden ud med terninger. Foto: Privat

Fra Vanløse til Brøndby

Marc Olsen har altid vidst, at han havde talent for andet end at spille fodbold, men det betød ikke, at ambitionerne ikke var store, da han kæmpede for en fremtid på Brøndbys bedste mandskab og A-landsholdet.

- Jeg identificerede helt klart mig selv som et stort talent, og jeg var altid meget seriøs og ambitiøs med min fodbold. Det var hele mit liv som dreng og teenager, siger Olsen til bold.dk. 

- Jeg skiftede fra Vanløse IF til Brøndby IF som 13-årig, dengang var det Kim Vilfort, som var talentspejder, og han hev mig til BIF. Min far var gammel KB'er, og vi boede i Vanløse, ikke langt fra KB's anlæg, men på daværende tidspunkt var Brøndby foran på de fleste punkter. 

- Årene som ungdomsspiller i Brøndby var rigtig sjove, jeg havde en masse gode trænere i Kim Krølle Hansen, John Ranum og Tom Køhlert, havde gode kammerater, og konkurrerede på højeste niveau i ligaerne og ungdomslandsholdet. 

- Mange af mine holdkammerater er jeg stadig gode venner med i dag, og det var en fantastisk tid.

Fra Laudrup-forfremmelse til skadesmareridt

Marc Olsens talent var ikke til at komme udenom, og efter en lang række gode præstationer i ungdomsregi fik den teknisk dygtige spiller lov til at vise sig frem for daværende Brøndby-træner Michael Laudrup.

- Jeg begyndte så småt at træne med førsteholdet som 17-årig efter en rigtig god periode i ungdomstruppen, som dengang spillede i Danmarksserien. 

- Jeg tror, jeg havde scoret 10 mål i 10 kampe som offensiv midt og spillet nogle gode kampe på U-landsholdet, så Michael Laudrup og John Faxe hev mig op til nogle træninger, og det var inspirerende og udfordrende. Jeg underskrev min første fuldtidskontrakt, som var på tre år, mens jeg stadig var i gymnasiet.

- Indtil det punkt var alt i min udvikling og karriere gået efter planen, men et par måneder efter min 18 års fødselsdag fik jeg en rigtig irriterende lyskeskade, og den ville bare ikke gå væk.

- Ugerne gik, og mens jeg hele tiden troede, at jeg var meget tæt på at kunne spille igen, blev uger til måneder, og måneder blev til halvandet år.

- Ingen kunne finde ud af, hvordan de skulle behandle mig, hverken Brøndbys fysioterapeuter eller tre forskellige speciallæger. Jeg nåede endda at blive opereret for sportsbrok, hvilket dog midlertidigt hjalp lidt, da nerven blev cuttet, og jeg derfor ikke rigtig kunne mærke, jeg havde ondt. 

- Tiden gik, og jeg begyndte så småt at kunne spille igen, og efter cirka halvandet års pause uden at have trænet med en bold begyndte jeg at kunne spille igen. Det tog nogle måneder at komme i en nogenlunde kampform, men det var fedt at være tilbage. 

Karrierehøjdepunktet kom mod FCK

Efter en lang og opslidende skadespause kom Olsen endelig i omdrejninger, og så gik det pludselig stærkt.

Et skadesplaget Brøndby-mandskab skulle på besøg hos FC København, og Olsen fik sin første startplads i Superligaen.

- Efter en lang og hård vintertræning begyndte min fysiske form at være ret god igen, og jeg fik debut på førsteholdet i Parken mod FCK. 

- Det var en syret oplevelse, fordi det gik så stærkt. Førsteholdstruppen havde en masse skader, så om mandagen kom Rene Meulensteen, som var cheftræner på det tidspunkt, over og hev fat i mig og Mike Jensen, som kun var 18 år på det tidspunkt. Vi fik at vide, at vi formentlig skulle starte inde på hver sin kant, mens Thomas Rasmussen skulle spille alene på toppen i en 4-3-3.

- Der var noget sygdom i Meulensteens nære familie, så han måtte rejse væk, og det var Tom Køhlert, som skulle tage over, og han kendte mig jo ind og ud som spiller, efter han havde trænet mig i mange år. Vi tabte desværre kampen, FCK var for stærke, men det var nok højdepunktet i min korte karriere. 

Marc Olsen i sin debut i Parken mod FCK. Får et par ting at vide af sin senere træner Per Nielsen. Foto: Getty Images

Fortryder sine udfald mod Brøndby

Marc Olsen fik bidt sig fast omkring førsteholdet i Brøndby og kæmpet sig til flere kampe. 

Efter nye skadesproblemer blev han dog vejet og fundet for let i Brøndby, og det tog han ikke så pænt.

- Jeg fik etableret mig som en fast mand på bænken i min første sæson i Superligaen, og jeg tror, jeg fik 10-11 kampe for førsteholdet blandt andet i Royal League, som regel som indskifter. 

- Jeg mener, at Brøndby-fansene stemte mig til man of the match i tre af de kampe, jeg nåede at få. Jeg havde en meget offensiv og aggressiv spillestil med driblinger og udfordringer. Defensivt var jeg ikke noget at råbe hurra for, det var mest mine hurtige fødder, driblinger og venstre ben, som var mine spidskompetencer.

- Efter en forholdsvis succesfuld halvsæson, hvor jeg var begyndt at få et godt navn igen, skete det, som bare ikke måtte ske.

- Min lyskeskade kom tilbage, og igen var der bare intet at gøre. Jeg kunne ikke spille i hele næste halvsæson, og da min kontrakt skulle til at udløbe, ville Brøndby ikke længere forlænge med mig, selvom jeg et halvt år tidligere havde været ret hot.

- Det tog jeg meget skidt. Jeg spillede altid med hjertet og var meget dedikeret til min klub. Det var nærmest en del af min identitet, og jeg havde tilbragt hver dag i alle mine teenageår på træningsbanen, så jeg var meget bitter over, at de ikke ville give mig et par år mere og chancen for at lave endnu et comeback.

- Jeg fik også sagt nogle lidt dumme ting i pressen, som jeg faktisk fortryder den dag i dag, især om min gamle træner Tom Køhlert. Man får et andet perspektiv, som årene går, men fodboldverdenen er meget intens, når man står i midt i det.

Oprykning og andet godt i Ølstykke

Marc Olsen sad endnu en gang ude med en drilsk lyskeskade, og mens fremtiden ikke lå i Brøndby, var der bud efter Olsen fra Sønderjylland.

- Da jeg så småt kunne begynde at træne igen, efter knap ni måneder ude, blev jeg kontaktet af SønderjyskE, som på daværende tidspunkt lå til oprykning til Superligaen og havde Carsten Broe som træner. 

- Jeg var motiveret for at få kickstartet min karriere igen, og det virkede som et godt sted at tage hen i forsøget på at komme tilbage i god fysisk form og få spillet nogle kampe på højt niveau.

- Der var dog bare det problem, at Carsten Broes foretrukne system var 3-5-2, og den eneste naturlige plads for mig i det system var som offensiv midt, men den plads var besat af stjernespilleren Ken Ilsø, som senere fik en kæmpe karriere. 

- Dog forsikrede Carsten mig, at det nok skulle blive til en del spilletid, fordi han ofte flexede over til en 4-3-3 formation, hvor jeg kunne spille højrekant, min favorit position. Jeg havde en ganske fin tid i SønderjyskE, jeg fik spillet et par rigtig gode kampe og kom tilbage i nogenlunde god form.

- Det var kun en halv år lang aftale, og det lykkedes os at rykke op. Da vi sikrede oprykningen, var der to damer på Ølstykke Stadion, som råbte ned til Casper Grønn og mig, at de ville flashe bryster til os, hvis vi scorede. Det lykkedes hverken for Grønn eller mig, men de flashede alligevel midt under kampen. 

Feldt fældede lyskeskaden

Efter at have kæmpet længe med lyskeproblemer blev Olsen anbefalet en ny behandler, og så skete der for alvor noget. 

- De sidste par kampe for SønderjyskE spillede jeg med ondt i lysken, men så anbefalede Ken Ilsø mig en massør ved navn Anders Feldt, som på det tidspunkt havde klinik ude på Amager. 

- Jeg glemmer aldrig følelsen efter første behandling. Jeg tænkte 'wauw, det er for vildt det her', for for første gang nogensinde, kunne jeg mærke, at min lyske blev løsnet op, og det tog ham to behandlinger at kurere min lyskeskade, som nu havde plaget mig i fire år.

- Hvis der er noget, jeg tænker tilbage på i dag, så er det, hvorfor jeg ikke mødte Anders Feldt som 18-årig i stedet for 22-årig, for så er jeg sikker på, at min karrieresti havde været helt anderledes.

Efter en god og succesfuld tid i SønderjyskE vendte Marc Olsen retur til Vestegnen.

Det var ikke Brøndby, som havde ombestemt sig, men derimod Hvidovre, som gerne ville have fingrene i Olsen.

- Jeg blev tilbudt en fuldtidskontrakt i Hvidovre, efter jeg havde spillet en fantomkamp imod dem på Haderslev Stadion. Det var et skridt ned, men jeg havde ikke så mange andre valgmuligheder på det tidspunkt. 

- De var ambitiøse, havde lige fået et stort sponsorbeløb og ville gerne satse på at bide sig fast i toppen af 1. division og gå efter oprykning. 

Studier og Per Nielsen - den perfekte kombination

- Jeg ville gerne give fodbolden et sidste skud efter nogle vanskelige år med skader, men efter den første sæson i Hvidovre IF, hvor vi blev nummer syv, begyndte jeg så småt at skifte fokus. 

- Jeg kunne mærke, at jeg formentlig aldrig ville kunne komme tilbage i samme fysiske form, og jeg ville gerne begynde at studere. 

- Jeg gik til Mogens Krogh, som lige havde erstattet Tom Nielsen som direktør, og sagde, at jeg gerne ville have lavet min fuldtidskontrakt om til deltid, fordi jeg havde tænkt mig at studere cand. polit. på Københavns Universitet, og jeg ønskede kun at træne to gange om ugen og spille kamp i weekenden. 

- Heldigvis gik klubben med til det. Derefter havde jeg de sjoveste fodboldår i min karriere, specielt under Per Nielsen som træner. 

- Per er den mest naturlige træner, jeg har haft; han komplicerede ikke tingene, men formåede altid at stille med den rigtige start 11'er, hvilket er noget, som mange trænere ikke kan finde ud af. Han havde et offensivt og robust spilkoncept, som passede perfekt til den spillertrup, vi havde. 

- Der skete også noget med mig mentalt, efter at fodbold ikke længere var min førsteprioritet. Jeg begyndte at spille med et meget lavere spændingsniveau, hvilket viste sig at være meget bedre og bragte mig meget større nydelse. Hvidovres fans snakker stadig om den trio vi havde med mig selv, Jonas Hebo og Ole Dau oppe i front. Det var en giftig trio i 1. og 2. division.

- Inden det sluttede, nåede jeg også at få en halvsæson i Australien. Niclas Rønne, som jeg spillede sammen med i Brøndby og Hvidovre, var rejst til Australien og blevet stjernespiller for et hold dernede, Port Melbourne, og han fik mig derned og spille en halvsæson, det var også en fed oplevelse.

Skulle ikke tænke som en kriger

Marc Olsens karriere blev ikke så lang, som den kunne, og mens han har haft succes i sit civile liv efter sit karrierestop, lægger han ikke skjul på, at han burde have gjort ting anderledes, mens han stadig var aktiv.

- Ja, helt sikkert, der er flere ting, jeg ville have gjort anderledes. Jeg lærte først i min tid i Hvidovre, da jeg var godt oppe i tyverne, hvordan mit mentale mind set skulle være. 

- Jeg skulle netop spille med et lavt spændingsniveau, mens jeg som ungdomsspiller havde tendens til at være mere forkrampet i mine præstationer, på grund af for høj mental spænding, som giver spændte muskler. 

- Jeg fandt ud af, at man som teknikker ikke skal have et 'kriger mind set', tværtimod. Jeg skulle have et intuitivt og afslappet mind set og lade min krop gøre arbejdet uden at tænke. 

- Den anden ting, som jeg kigger tilbage på og fortryder, er mængden og intensiteten af træning som ung spiller. Vi trænede alt, alt for hårdt. 

- Vi trænede kun halvanden time hver dag, og jeg var alligevel stort set altid øm i benene. Hvis man vil komme op på det absolutte topniveau, ved siden af Messi, så kan det jo ikke lade sig gøre, hvis man kun træner halvanden time pr. dag. Der skal man op og have tre-fire timers træning pr. dag, minimum. 

- Men det kan man kun, hvis man sænker intensitetsniveauet og gør træningen mere teknisk. Sådan var træningskulturen bare ikke dengang. Jeg ved, at der er sket rigtig meget de sidste 15-20 år i forhold til træning af unge talenter, og jeg tror, man er klogere den dag i dag. 

- Det var dog ikke noget, jeg tænkte på dengang, jeg fulgte bare med strømmen og prøvede at være den bedste i det miljø, jeg nu engang var i.

- Jeg havde også haft mere fokus på udstrækning og yoga, da det var noget, jeg senere fandt ud af, holdt mine lyskeskader væk. Fodboldspillere har tendens til at være for usmidige, og det øger sandsynligheden for overbelastningsskader.

Spillede med hjertet i Hvidovre

Marc Olsen trak til sidst stikket og kastede sig over en ny karriere. 

Og for ham var springet til et civilt arbejde ikke stort, da han længe havde forberedt sig på sit karrierestop. 

- Jeg har altid vidst, at jeg havde talent for andre ting end fodbold. Jeg var relativt god i skolen, og jeg var også en af de bedste backgammon-spillere i verden, allerede da jeg var i starten af tyverne. 

- Da vi med Hvidovre rykkede op fra 2. division til 1. division i 2013, tænkte jeg, at nu ville jeg stoppe, mens legen var god og fokusere på min karriere uden for fodbolden, som så småt var ved at udvikle sig. 

- Jeg fik æren af at blive kåret som årets spiller i 2. division i min sidste sæson, det var jeg faktisk rigtig stolt af. Især fordi jeg virkelig spillede med hjertet i min tid i Hvidovre. Det er nok den klub, der står mig nærest den dag i dag, med Brøndby IF og Vanløse IF som henholdsvis toer og treer. 

- Jeg skulle til at gå i gang med min kandidat på polit-studiet, og jeg havde også fået opbygget nogle skills, jeg kunne bruge til at starte et firma. Jeg måtte prøve noget nyt, og mine nye karriereskridt krævede min fulde opmærksomhed. 

Marc Olsen har spillet karrierens sidste kamp og får lufttur af holdkammeraterne i Hvidovre. Foto: Anders Kjærbye, fodboldbilleder.dk

En fordel ikke at tænke

At Marc Olsen også havde evner og muligheder for en karriere uden for banen, betyder ikke, at han ikke passede ind i fodboldmiljøet.

Han mener dog, at det som regel ikke er en fordel at tænke for meget over tingene i fodboldens verden. 

- Nogle gange har 'dumme' spillere nemmere ved at præstere, fordi fodbold er et intuitivt spil, hvor man ikke skal tænke. 

- Men altså, jeg gav fodbolden et 100 procent-skud, og i mange år af mit liv var det eneste, jeg tænkte på at komme på A-landsholdet. Jeg var fuldtidsprof, til jeg var 23, men nåede aldrig at spille på A-landsholdet, som var min oprindelige ambition. 

- Jeg var også ret hurtig til at skifte fokus. Mange spillere bliver hængende i gamet, indtil de er godt oppe i trediverne og har derefter svært ved at finde ud af, hvad de skal gøre med deres liv. Arbejde og indtægt er jo super vigtigt som mand og forsørger for sin familie, og mit indre drive var aldrig eksklusivt bundet op til fodbolden. 

- Jeg ser tilbage på min fodboldkarriere med stor glæde, selvom jeg godt ved, at jeg havde talent til meget mere, end hvad der blev indfriet. Men jeg har trods alt spillet på backgammon landsholdet, siger Olsen med et grin.

Backgammon førte Olsen sydpå

Marc Olsen indledte sin backgammon-karriere, og det tog ham ikke lang tid at finde ud af, at fremtiden lå uden for landets grænser, hvor han nu ejer og driver backgammon-sitet www.BackgammonGalaxy.com.

- Jeg vandt en af de største backgammon-turneringer i verden, Nordic Open, som faktisk bliver spillet på Casino Copenhagen. Med en gevinst på over en kvart million tænkte jeg, at jeg ville tage nogle måneder til Spanien, hvor jeg ville prøve at sætte et firma op. 

- Jeg flyttede så til Malaga og endte med at forelske mig i stedet, så jeg blev hængende. Der startede jeg mit første firma, som var et softwarefirma, der lavede fodboldalgoritmer til sportsbetting-markedet. Det tjente vi ret godt på i nogle år. 

- Efter et par år i Malaga startede jeg et nyt projekt op med en af mine bedste kammerater og backgammon-stormester, Sander Lylloff, nemlig et backgammon site, hvor man kan spille om ratingpoint og snart rigtige penge. Det fungerer ligesom et poker site, bare med backgammon i stedet. 

- Derfor pakkede jeg mine kufferter i 2018 og hev min kæreste, nu kone, med til Montenegro, hvor der var gunstige forretningsforhold i forhold til at starte et firma op. Det kunne vi dog kun holde ud i lidt under et år, da det blev for ensomt, og vi er nu flyttet til Portugal, hvilket er et skønt sted at bo. 

- Jeg snakker fint spansk, mens mit portugisiske ikke er så godt endnu, men min kone er brasiliansk og er godt integreret her. 

- BackgammonGalaxy.com står på spring til at blive noget stort, og jeg holder stadig begge mine firmaer kørende. Jeg bruger også tid på at lave youtube-content omkring backgammon-strategi og har skrevet nogle bøger, som har solgt ret godt via Amazon. Hvis man interesserer sig for backgammon, vil jeg anbefale at tjekke Backgammon Galaxy's youtube-kanal ud.

Marc Olsen har triumferet. Foto: Privat

Succes kræver disciplin

Marc Olsen har indtil nu gjort karriere i fodbold- og gamblingmiljøet. 

Han beskriver de to miljøer som ret forskellige, men påpeger, at det er fælles for begge karriereveje, at succes kræver disciplin.

- I forhold til min karriere som backgammon-spiller er det ikke noget, man kan satse på som stabil levevej. Jeg spiller gerne high stakes, når spillene organisk opstår. Det er typisk, når man er ude til de store turneringer i verden, for eksempel i Monaco eller på Cypern.

- Det kræver noget snuhed at få 'action' fra spillere, som er dårligere end én selv. Man vil gerne have gang i rige forretningsfolk, som godt kan lide at spille for penge. Det højeste beløb, jeg har vundet på et spil backgammon, er et par hundrede tusinde kroner.

- Som gambler lærer man at have et naturligt forhold til held og uheld, og jeg synes, at fodboldanalytikere og trænere har tendens til at være for deterministiske i deres analyser og ikke forstå, hvordan tilfældigheder spiller ind.

- Jeg har været en del af 'gambler-miljøet', siden jeg var ret ung, først igennem backgammon og senere med poker og sportsbetting. Jeg kender de fleste folk fra det miljø, inklusiv mange af de store highstakes spillere. Det er en stor kontrast til fodboldmiljøet, det kan jeg godt love for.

- Fællesnævneren er, at hvis du vil være på toppen af dit game, så bliver du nødt til at være disciplineret og elitær. Men livsstilen i de to miljøer er meget forskellig. 

- Historier er der godt nok mange af, både fra fodboldverdenen og spilleverdenen. Fodboldspillere kan godt være ret syge i hovedet nogle gange. 

- Hvis jeg skal fremhæve en historie som min yndlingshistorie, så må det være, da backgammon-legenden 'Falafel', som jeg er rigtig gode venner med, væddede en million amerikanske dollars mod en rig gambler om, at Falafel skulle veje mindre end hans backgammon-lærling på 365 dage. 

- Falafel vejede 140 kilo, da de startede, mens lærlingen vejede 63 kilo, men Falafel og praktikanten formåede at bytte rundt, så Falafel vejede mindst og derfor vandt bettet.

- De andre historier kan man få, hvis man møder mig over en øl, lyder det fra Olsen fra Portugal.