

Liverpool er bundet på hænder og fødder forud for sommerens transfervindue.
I hvert fald fortæller cheftræner Arne Slot, at klubben er nødt til at generere penge spillersalg, før nye spillere kan hentes ind.
Det sker i et interview med Amazon Prime Video i kølvandet på tirsdagens Champions League-exit.
- Vi mister Mo (Salah, red.) og Andy Robertson på fri transfer, ligesom vi mistede Trent Alexander-Arnold gratis, og klubbens model betyder, at vi som regel skal sælge for at kunne købe, siger Slot og fortsætter.
- Det er en stor udfordring. Det var det allerede sidste sæson, og det bliver det igen til sommer. Men klubben har også vist mange gange, at modellen virker, og at vi kan få succes, siger hollænderen.
Artiklen fortsætter efter billedet

Ifølge Sky Sports brugte Liverpool op imod 446,5 mio. pund - 3,8 mia. kr. - i sommerens transfervindue, hvor klubben blandt andre hentede Florian Wirtz, Alexander Isak og Hugo Ekitike.
Sidstnævnte måtte tirsdag bæres fra banen med det, der ifølge L'Equipe har vist sig at være en overrevet akillessene.
Den franske avis hævder, at Ekitike nu står over for en skadespause på ni måneder.


Liverpool
Champions League







































