



Inter Miami må sandsynligvis undvære Luis Suarez til tredje og afgørende kamp i deres førsterunde serie mod Nashville SC.
Den kontroversielle uruguayaner, som ad flere omgange i karrieren har været holdt ude for forskellige episoder på banen, har igen bragt sig i unåde.
Denne gang på grund af en episode i opgøret mod netop Nashville, hvor han sparkede ud efter Nashville-forsvarsspilleren Andy Najar.
Artiklen fortsætter efter billedet

Intet kort eller frispark blev givet i situationen, men disciplinærinstansen skulle ifølge The Athletics kilder have vurderet, at den 38-årige forhenværende Liverpool-profil skulle have set rødt.
Det markerer den anden karantæne i dette efterår, efter han blev givet karantæne i seks kampe i Leagues Cup og derudover yderligere tre kampe i MLS for at spytte efter Seattle Sounders' sikkerhedsansvarlige Gene Ramirez.

Major League Soccer
Nashville SC
Inter Miami CF



































