Viktor Claesson er i gang med sit sidste halve år i FC København.
Lørdag har de danske mestre oplyst, at han forlader klubben til sommer, når hans kontrakt udløber.
Anføreren kommer derfor til at have tilbragt 4,5 år i klubben, når det til sommer er slut.
Og han har virkelig gjort sig bemærket, fortæller sportsdirektøren i FCK.
- Viktor har været en stor personlighed på og uden for banen. Han er en ægte teamplayer, som altid har sat holdet først, siger Sune Smith-Nielsen.
Artiklen fortsætter efter billedet

34-årige Viktor Claesson fortæller selv, at han nu sammen med familien vender tilbage til Sverige, som passer dem rigtig godt.
Ligeledes er det et godt tidspunkt for FCK.
- Viktor har altid repræsenteret klubben på den rigtige måde. Nu var den rigtige timing for os og Viktor, at sige farvel til sommer, og vi håber og tror på, at han ikke har vundet sin sidste titel i FC København. Vi ved, at han vil fortsætte med at arbejde stenhårdt – det er den, han er.
Viktor Claesson har indtil videre spillet 172 kampe for FCK.

Dansk oprejsning i Europa
Hattrick | Afsnit 164Efter en jammerlig første uge for de danske hold i Europa, slog AGF, FCK og FCN tilbage i denne uge, mens FCM skuffede på ny. Vi ser nærmere på koefficientregnskabet.
Læs mere
FC København
3F Superliga

























