Han ankom humpende til klubben med en skade, der forsinkede handlen.
Men nu er det japanske nyindkøb Junnosuke Suzuki snart til rådighed for FC København.
Det fortæller cheftræner Jacob Neestrup, efter forsvarsspilleren deltog i mandagens træning i Parken forud for opgøret mod Malmö FF i Champions League-kvalifikationen.
- Han er en mulighed i forhold til en trup på fredag mod FC Nordsjælland, alt afhængig af, hvordan det kommer til at gå med.
Lige nu er der dog bare én stor udfordring for FCK’s nye midtstopper.
- Hans problem er, at han nærmest kun kan træne for sig selv. Han kan ikke træne med sine holdkammerater, fordi de spiller kamp hele tiden, så det er svært for ham at blive integreret på stor bane og i holdets taktiske kontekst.
- Men udgangspunktet er, at han kan være en mulighed til på fredag i Farum, forklarer Jacob Neestrup.
FC København hentede 21-årige Junnosuke Suzuki i Shonan Bellmare, hvor han fik en skade i sin sidste kamp for klubben.
Nu kan han snart få debut for de danske mestre.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere
FC København
3F Superliga







































