




Anosike Ementa scorede syv Superliga-mål i sin første sæson for Viborg FF, og den tårnhøje angriber blev efterfølgende rygtet til belgiske Gent.
Siden da er det gået knap så godt for Viborg-angriberen, der kun har scoret to mål i 19 Superliga-kampe i denne sæson.
Med til historien hører det, at Ementa er brugt som indskifter i 12 af kampene.
Efter mandagens 1-4-nederlag mod Silkeborg tog Bold en snak med Ementa om formnedgangen.
- Nu er jeg kommet ind og spiller igen fra start, og det er jeg selvfølgelig glad for. Så tænker jeg også, at der kommer nogle flere mål.
- Selvfølgelig er det en øv-start med to 1-4-nederlag, men det er bare på træningsbanen og arbejde med tingene. Der er ikke så meget andet for end at komme videre i livet, siger Ementa.
Artiklen fortsætter efter billedet

Angriberen erkender, at det kunne gå bedre, men han er fortrøstningsfuld for fremtiden.
- Selvfølgelig vil man altid gerne gøre det godt, men der kommer perioder, og det er sådan en, der er lige nu.
- Der er ikke andet at gøre end at arbejde og komme videre. Det er ikke sådan, at jeg lægger mig til at græde, når jeg kommer hjem.
- Jeg kommer videre og får arbejdet med nogle ting, og så skal det nok blive fint igen, siger Ementa.
I alt har angriberen scoret 12 mål og lavet seks oplæg i 56 kampe for Viborg.
Ementas aftale med klubben løber frem til slutningen af 2026.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere
Viborg FF
3F Superliga


























