



Celta Vigo kæmper for livet i La Liga, da man ved årsskiftet var at finde under nedrykningsstregen i La Liga.
Hjemme på Estadio de Balaidos fik Celta dog en drømmestart på 2024, da Real Betis kom på besøg onsdag aften.
Det startede faktisk som et mareridt, da Aitor Ruibal bragte Betis foran efter kun seks minutter, men Celta fik hurtigt udlignet via en scoring fra Iago Aspas på straffespark.
I anden halvleg bølgede det frem og tilbage, men otte minutter før tid fik Celta Vigo-fansene endelig noget at juble over.
Eller det troede de i hvert fald.
Norske Jørgen Strand Larsen fik nemlig sendt bolden ind i netmaskerne, men efter et VAR-tjek blev scoringen annulleret for en offside.
Dermed lignede det en poinddeler mellem de to mandskaber, men her havde Williot Swedberg andre tanker.
Dybt inde i overtiden blev svenskeren sendt afsted, hvor Betis' offsidefælde faldt fuldstændig til jorden, og så kunne Swedberg uden problemer drible forbi keeper Rui Silva og trille bolden ind i det tomme mål.
Det blev starten på nogle vilde scener, hvor Celta Vigo til sidst sikrede sig alle tre point.
Dermed er Swedberg og co. nu over nedrykningsstregen med 16 point. Det er et mere end Cadiz på 18.- pladsen.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere
Real Betis
Celta Vigo
La Liga




































