



Mainz 05 havde inden kampen mod Augsburg lørdag eftermiddag i Bundesligaen tabt to kampe i streg, så det var et mandskab, der ledte efter at komme tilbage på sporet igen.
Det var overfor et motiveret udehold i Augsburg, som med en sejr ville kunne lægge afstand til nedrykningsstregen og overhale Mainz i tabellen.
Mainz startede bedst, og efter 20 minutters spil bragte de sig også i front, da Jae-Sung Lee erobrede bolden fra Augsburg i opspillet og efter et par afleveringer frem og tilbage i gæsternes målfelt selv prikkede bolden over stregen til 1-0.
Kort efter blev det endnu bedre for hjemmeholdet, da Rafal Gikiewicz leverede noget tvivlsomt målmandsspil og boksede et indlæg lige op i luften inde i feltet, så bolden til sidst endte ude i den ene side hos Karim Onisiwo, som smart headede bolden ind til 2-0.
Augsburg ville dog også være med, og de reducerede værternes føring til 1-2 efter en halv times spil, efter Ermedin Demirovic omsatte et straffespark til mål.
Artiklen fortsætter efter billedet

I anden halvleg var der hermed fortsat spænding i kampen, men Augsburg blev ved med at være i gavehumør.
Lee pressede Robert Gummy på en høj bold nede foran Augsburgs målfelt, og det lykkedes at få bolden fra ham, hvorefter sydkoreaneren kunne prikke endnu en scoring i målet til 3-1.
Det mål blev afgørende, for Augsburg formåede ikke at svare igen på det mod kampens slutning, hvilket betyder, at Svensson og co. får lidt arbejdsro med lidt distance til nedrykningsstregen.
For Augsburg er det imidlertid en anden virkelighed med kun to point ned til nedrykningspladserne.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere
Augsburg
Mainz 05
Bundesliga























