Sydafrika har fået fratrukket tre point i VM-kvalifikationen, og nationens sejr over Lesotho i marts er blevet annulleret.
Det skriver The Athletic.
FIFA er kommet frem til beslutningen, efter at den 28-årige midtbanespiller Teboho Mokoena, der til daglig spiller for Mamolodi Sundowns, var på banen mod netop Lesotho i marts, selvom han ikke måtte have været det.
I to foregående kvalifikationskampe havde han raget advarsler nok til sig til en karantæne, som han skulle have afsonet mod Lesotho, men han spillede altså alligevel, hvilket nu har fået konsekvenser.
Det betyder, at Sydafrika foreløbig falder fra førstepladsen til andenpladsen i CAF Gruppe C, hvor Benin overhaler dem på målforskel.
FIFA's beslutning kan appelleres inden for 10 dage.
Vinderne af hver af de ni afrikanske grupper kvalificerer sig automatisk til VM.


Sydafrika
VM kval. CAF































