




Jacob Neestrup lagde sig fladt ned efter fredagens 3-1-sejr over FC Nordsjælland.
I pausen af opgøret begik han nemlig det, som han selv kalder for en ‘kæmpe fejl’.
Her gav FC Københavns cheftræner Gabriel Pereira besked om at spille videre, selvom brasilianeren ville skiftes ud.
Få sekunder inde i anden halvleg begik midtstopperen den fejl, der endte med at give FC Nordsjælland føringsmålet.
- Det er en kæmpe fejl af mig, at jeg ikke tager Gabriel ud i pausen. Han var syg, han havde det dårligt, og han bad om at blive taget ud. Jeg sagde til ham, at han skulle spille videre, fordi Suzuki ikke er klar til at spille 45 minutter endnu.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Jeg må bare konstatere, at et dårligt trænervalg i pausen koster et mål 11 sekunder inde i anden halvleg.
- Han blev ikke taget ud, fordi han lavede en fejl, men fordi han havde det mindre godt, fortalte Jacob Neestrup til den skrevne presse efter sejren.
Den brasilianske forsvarsspiller spillede generelt en af sine mindre gode kampe på Right to Dream Park, men det var der en naturlig årsag til.
- Han fik det dårligt, som første halvleg skred frem, og det er mit ansvar, lød det videre fra FC Københavns cheftræner, der til gengæld kunne glæde sig over sejren, der betyder, at løverne fortsat topper Superligaen.
Du kan læse Bolds fem fokuspunkter fra fredagens opgør i Farum lige her.

VM Morgenbriefing: Tyskland kollapser - Holland følger trop
Hattrick | Afsnit 127Tyskland og Holland er færdige ved VM efter to dramatiske straffesparkskonkurrencer.
Læs mere
FC København
3F Superliga





































