


Paul Onuachu har ikke glemt, hvor målet står.
Den nigerianske angriber er inde i en fremragende stime, hvor 'Lange Paul' nærmest scorer efter behag. Det har han i hvert fald gjort i de seneste seks kampe.
Onuachu var på pletten i Trabzonspors seneste kamp mod Gaziantep, som blev vundet 2-1.
Det sender den tidligere FC Midtjylland-angriber op på imponerende syv mål i de seneste seks kampe.
Han er da også i gang med en flot sæson, når man ser på måltotalen.
Onuachu står noteret for 17 mål i 20 kampe og er dermed stærkt medvirkende til, at Trabzonspor ligger på en tredjeplads i Süper Lig.


Trabzonspor
SüperLig































