


Alexander Nübel har i det seneste års tid været en af Schalke 04's helt store profiler. Med fabelagtige redninger og store præstationer vandt han fansenes hjerter – men det ser ud til, at han har tabt dem igen.
Den 23-årige keeper har nemlig takket nej til en kontraktforlængelse, og i januar blev det meldt ud, at han skifter til Bayern München til sommer.
Siden da er præstationerne dykket, og lørdag fik fansene nok, da keeperen droppede stort mod FC Köln, og de begyndte at synge smædesange mod den unge mand i målet. 'Nübel raus,' lød det klart og tydeligt.
Alexander Nübel var tæt på tårer og måtte trøstes af både holdkammerater og cheftræner David Wagner. Holdkammerat Alessandro Schöpf var meget træt af fansenes opførsel.
- Jeg finder fansenes reaktion meget, meget sørgelig, siger Alessandro Schöpf.
- Alexander er også bare et menneske, som laver fejl, og vi står alle bag ham, og vi ved, hvad vi har i ham. For nogle måneder siden blev han hyldet, og nu behandler de ham på den her måde.
- Alle har formdyk, og det er derfor, jeg ikke forstår fansenes reaktion. Alexander har givet alt for den her klub, og han skifter til sommer, hvilket er helt legitimt, siger Schöpf.
Cheftræner David Wagner har hele tiden hold fast i, at Alexander Nübels sommerskifte ikke kommer til at betyde noget for hans status som førstevalg, men i kulissen lurer et andet af Tysklands største målmandstalenter.
Markus Schubert på 21 sidder klar, og det bliver spændende at se, om David Wagner alligevel må ty til udskiftning på målmandsposten.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere

Schalke 04
Bundesliga
































