Så blev det endegyldigt officielt.
Besiktas har både offentliggjort, at de forhandler om Tammy Abraham, mens de senere hen skrev, at han har bestået et lægetjek.
Og nu er den engelske angriber også blevet præsenteret i klubben.
Der er i første omgang tale om en lejeaftale, som kan blive permanent.
Bliver den det, så kommer Abraham til at koste omkring 110 millioner kroner. Det bekræfter Besiktas selv.
27-årige Abraham kommer til fra Roma, som han skiftede til tilbage i 2021.
I sidste sæson var englænderen udlejet til AC Milan, men nu går turen altså til Istanbul, hvor han får Ole Gunnar Solskjær som træner.


Roma
Besiktas
SüperLig


































