2026-04-06 19:12:00

Tangerer rekord: Sheffield Wednesday uden sejr i 36 kampe

Sheffield Wednesday har ikke vundet i 36 kampe, og det er en tangering af Derby Countys rekord for flest kampe i træk i det engelske ligasystem uden sejr.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

Championship - 42. runde

FT

COV

0 - 0

SHW

Mandag eftermiddag var Sheffield Wednesday tæt på at vinde over Leicester City.

De førte længe, men gæsterne udlignede mod slutningen.

Dermed har Sheffield Wednesday ikke vundet i 36 kampe på tværs af alle turneringer, og det er tangering af en negativ rekord, som Derby County hidtil har været indehaver af.

Mellem september 2007 og august 2008 vandt Derby nemlig heller ikke en eneste kamp.

Nu kan Sheffield Wednesday med danske Henrik Pedersen som træner overtage den negative rekord, såfremt de ikke vinder i næste runde af Championship. 

Så vil de være det hold i det engelske ligasystem, der har spillet flest kampe i træk uden sejr.

Her møder de topholdet fra Coventry City, som muligvis kan rykke op i den kamp.

Seneste sejr for Sheffield Wednesday var den 20. september, hvor de slog Portsmouth på udebane. Det er således også deres eneste sejr i denne sæson.

'The Owls' er for længst rykket ned i League One.

Artiklen fortsætter efter indholdet

Championship - 42. runde

FT

COV

0 - 0

SHW

Annonce

2 kommentarer

Se kommentarer
Annonce