




Ajax lignede for et par uger siden en ganske sikker vinder af Æresdivision, men det har to point i de seneste fire kampe lavet om på.
Onsdag aften smed Ajax en føring dybt inde i overtiden mod midterholdet Groningen, så PSV overtog førstepladsen med et enkelt point før sidste runde.
- Et mål i de sidste minutter har givet os glæde tidligere på sæsonen, men nu giver det tårer, siger Ajax-træner Francesco Farioli ifølge klubbens hjemmeside.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Holdet gav alt. Efter Groningens udligning til 1-1 formåede vi at kæmpe os tilbage og tage føringen, men så scorer de til allersidst.
- Det er ikke slut endnu. Vi har en kamp mere at spille. Kom nu, opfordrer Francesco Farioli.
Ajax får besøg af Twente, mens PSV gæster Sparta Rotterdam i sidste runde.

Ajax
Æresdivisionen




































