I januar købte Benfica danske Casper Tengstedt i Rosenborg samt den norske FC Nordsjælland-profil Andreas Schjelderup.
Foreløbig har ingen af de to fået debut på førsteholdet i Benfica, men nu kan vejen dertil være blevet kortere.
Det er dog på en ærgerlig baggrund, da offensivspilleren Goncalo Guedes er blevet skadet i knæet.
Benfica meddeler fredag, at den er gal med menisken, og at Guedes skal opereres i løbet af de kommende dage.
Goncalo Guedes kom tilbage til Benfica fra Wolverhampton på en lejeaftale i januar og har fået pænt med spilletid siden.
Benfica møder søndag aften Maritimo i den portugisiske liga.


Benfica
Primeira Liga

































