FC Roskilde endte i sidste sæson nummer fire i 1. division, hvor en række spillere, heriblandt Mikkel Nøhr, havde en god sæson og tiltrak sig opmærksomhed.
Sportschef Anders Theil forklarer, at der med en god uge til sæsonstart ser ud til, at klubben kan holde på holdets profiler.
- Min forventning er, at vi har sagt farvel til de spillere, der skal siges farvel til, og at vi i resten af vinduet formår at holde på vores profiler, siger Theil til bold.dk.
- Der har været løse henvendelser på nogle af dem, og man ved selvfølgelig aldrig, hvad der kommer til at ske, når der er så lang tid tilbage af vinduet.
- Der er mange klubber, som har flere midler end os, og som risikerer at få en dårlig start på sæsonen, og hvis de gør det, ved vi jo, at de vil begynde at se efter forstærkninger. Om det så bliver nogle af vores profiler, der bliver bud efter, ved vi jo ikke, men vi tror på, at alle fortsætter hos os.
Theil har tidligere peget på Mikkel Nøhr, Frederik Schram og Morten Nielsen som de spillere, der udvises mest interesse for.
mikkel@bold.dk


FC Roskilde
Betinia Liga






























