Rasmus Thelander er ikke længere AaB-spiller.
Søndag har den nordjyske klub meddelt, at man ophæver samarbejdet med øjeblikkelig virkning trods en aftale til sommeren 2026.
Thelander vendte ellers retur til AaB i januar 2023, og derfor stod det ikke skrevet i stjernerne, at han igen ville forlade Aalborg.
- Det er ingen hemmelighed, at jeg havde troet, at det var i AaB, jeg skulle slutte min karriere, men som så mange gange før er fodboldverdenen uforudsigelig, og derfor ser jeg nu frem til en ny og spændende udfordring.
- Afsluttende vil jeg gerne sende en stor tak til mine holdkammerater, de gode folk i administrationen og fansene for vores tid sammen, og som klub ønsker jeg AaB held og lykke, siger Rasmus Thelander.
Den øjeblikkelige ophævelse skyldes, at den 33-årige midtstopper har for lang vej til spilletid i AaB.
Sportsdirektør James Gow ser det derfor som den bedste beslutning for alle parter.
AaB-direktøren har ligeledes sat ord på afskeden, hvor han kalder Rasmus Thelander for en legende.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere
AaB
3F Superliga


























