2. Division -Thisted FC-topscorer forlader klubben
2019-11-11 22:15:02
Foto: Thisted FC

Thisted FC-topscorer forlader klubben

Mirsad Suljic fik en halv sæson i Thisted FC og nåede i den tid at blive klubbens topscorer, men nu forlader angriberen klubben af arbejdsmæssige årsager.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

24-årige Mirsad Suljic har spillet en halv sæson i Thisted, og selvom opholdet i klubben har været succesfuldt, så har angriberen valgt ikke at forlænge sin kontrakt.

Thisted FC skriver i en pressemeddelelse på klubbens hjemmeside, at Suljic stopper i klubben af arbejdsmæssige årsager, da han ofte skal pendle fra Sydjylland til Thisted.

- Det er selvfølgelig ærgerligt for Thisted FC, at vi ikke kan forlænge samarbejdet, men vi har fuld respekt for Mirsad’s beslutning. Vi håber det bedste for ham i fremtiden, siger Thisted-direktør Karl Kristian Guldhammer til klubbens hjemmeside.

Mirsad Suljic har været glad for sin tid i Thisted, og angriberen roser udviklingsmulighederne og holdkammeraterne i klubben.

- Mine udviklingsmuligheder var rigtig gode i Thisted FC, hvor jeg har trænet med nogle rigtig dygtige unge spillere, som også vil det 110% hver gang. Jeg føler, at jeg blev presset til det yderste hver gang til de fire ugentlige træningssamlinger, og det har været godt for min udvikling.

Suljic nåede at spille 15 kampe i 2. division for Thisted med seks scoringer til følge.

Annonce

1 kommentar

Se kommentarer
Annonce