Thisted spillede onsdag aften 0-0 med gæsterne fra Jammerbugt, men klubbens angriber Mirsad Suljic føler, at klubben kunne have vundet.
Han mener nemlig, at han burde været tildelt et straffespark under kampen.
- Vi spiller en rigtig god kamp både defensivt og offensivt. Og vores målmand Iversen spiller en stor kamp. Med lidt held havde jeg fået et straffe, som jeg selv mener, der er, forklarer han til klubbens hjemmeside.
- Jeg er ikke typen, der filmer, men bliver jeg ramt, og kom jeg forbi, havde jeg en-mod-en med målmanden.
Angriberen er splittet i sine følelser omkring resultatet, og han giver udtryk for, at det, der ifølge ham var et overset straffespark, kunne have ændret kampens udfald til Thisteds fordel.
- Jammerbugt FC er dog et stærkt hold med mange profiler, så set i bakspejlet er 0-0 et fair resultat, og så alligevel ikke, fordi jeg skal have mit straffespark, siger Mirsad Suljic.
Angriberen fortæller desuden, at han var glad for samarbejdet med Jeppe Mehl og Asger Bust i onsdagens opgør.