Onsdag aften skal Europa League afgøres.
Finalen, der bliver spillet i Istanbul, står mellem Freiburg og Aston Villa.
I Danmark har Disney+ rettighederne til kampen, og de har netop præsenteret, at Thomas Frank bliver en del af deres dækning.
Frank, der tilbage i februar blev fyret i Tottenham, vil være med på sidelinjen både før og efter kampen.
- Europæiske finaler er blandt årets sportslige højdepunkter. Sådan har jeg altid haft det.
- Det er ikke bare en fodboldkamp. Det er en fest med håbefulde fans og de største følelser i spil. Jeg glæder mig til at lave Europa League-finalen på Disney+.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Det bliver et ekstra krydderi, at det er en finale mellem et engelsk og et tysk hold.
- Jeg har spillet mod Aston Villa over ti gange i min tid som træner i England og har et indgående kendskab til klubben.
- Det er et hold, der de seneste år har udviklet sig til at være blandt de bedste i Premier League.
- På papiret er Aston Villa favorit, men igen: Europæiske finaler har deres helt eget liv, udtaler han i pressemeddelelsen.
Kommentatorerne til Europa League-finalen bliver Jonas Schwartz og Mikkel Bischoff, mens Zak Egholm er vært.

Skandaløse scener i Parken: Pinligt for FCK
Hattrick | Afsnit 82FC Midtjylland er danske pokalmestre anno 2026. Ulvene vandt torsdag finalen med 1-0 over FC København, og det er meget sæsondefinerende for begge klubber.
Læs mere

Aston Villa
Freiburg
Europa League




































