Thomas Mikkelsen var i sidste sæson udlejet fra OB til Vejle, og det gik ganske godt. 11 mål i 1. division gjorde ham til klubbens topscorer.
Nu er angriberen så tilbage i OB, og her vil han knokle på for en plads på holdkortet.
- Jeg træner bare, og jeg synes jeg er skarp til træning. Jeg gør alt hvad jeg kan for at vise Kent at jeg er skarp. Jeg ved ikke rigtig hvor jeg står, men jeg tror at jeg konkurrerer på lige fod med de andre angribere, og så må vi se om det er nok, siger Thomas Mikkelsen til bold.dk.
Skal Mikkelsen have spilletid, skal han slå enten Rasmus Festersen eller Anders K. Jacobsen af.
- Jeg er oppe mod to dygtige angribere, men jeg tror på mine egne evner. Og jeg synes jeg har vist mig godt frem til træningen. Jeg kommer med selvtillid, og jeg tror at Kent ved hvad jeg står for. Jeg gør alt hvad jeg kan for at overbevise Kent om at jeg skal spille.
26-årige Thomas Mikkelsen står noteret for 11 Superliga-kampe og et enkelt mål for OB.
kristian@bold.dk


OB
3F Superliga
























