Thomas Thomasberg er kommet godt i gang i Pogon.
Den danske cheftræner har nu været i sin polske klub i over en måned, hvor det er blevet til tre sejre, en enkelt uafgjort og senest et nederlag.
Et transfervindue nærmer sig også, og derfor er han blevet spurgt, om han kommer til at kigge mod Danmark, som han kender så godt.
- Ja, jeg har helt sikkert nogle spillere i tankerne.
- Der er mange gode spillere i den danske liga, og vi kigger på det marked. Det samme gør vi med det polske og andre markeder.
- Vi kommer til at kigge i hele verden. Der er spillere i Danmark, jeg godt kunne tænke mig, siger han på et pressemøde ifølge klubbens hjemmeside.
Thomasberg og Pogon ligger nummer 13 i den polske Ekstraklasa.


Pogon Szczecin
Ekstraklasa



































