Jess Thorup var efter kampen mod Royal Antwerp, hvor Genk smed en 4-1-føring over styr, ude og forsvare sin kaptajn i mødet med pressen.
Genk-Kaptajn, Bryan Heynen, ønskede efter kampen ikke at stille op til interview.
Thorup mente, at pressens kritik af Heynen var uberettiget.
- Det var totalt respektløst over for Bryan. Han er en legende i klubben, han har været her i over 20 år. Han er klubben, sagde Thorup ifølge Het Laatste Nieuws.
- At han ikke gik til pressen en enkelt gang, betyder ikke, at han undgår alt. Det kan man ikke sige.
- Bryan er en meget følsom mand. Da jeg kom ind i omklædningsrummet, var han den første til at snakke. På imponerende vis. Meget direkte og passioneret.
- Han sagde de helt rigtige ting. Det er at tage ansvar som kaptajn, hvis du spørger mig, udtaler Thorup.
Kampen mellem Royal Antwerp og Genk endte 4-4 sidste lørdag.


Genk























