2024-07-07 14:49:56

Tidlig scoring grundlagde Viborg-sejr

Viborg FF vandt søndag 2-0 over polske Arka Gdynia i en træningskamp. Jakob Vester stod for Viborgs første scoring efter ti minutter, inden Sofus Berger lukkede og slukkede.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

Træningskampe - 1. runde

FT

VFF

2 - 0

ARK

10'
10
Jakob Vester
Mål
90'
20
Sofus Berger
Mål

I Vildbjerg fik Viborg FF søndag besøg af polske Arka Gdynia.

Der var tale om de grønklædtes tredje test i opstarten inden den kommende Superliga-sæson.

Først tabte Jakob Poulsens tropper 0-1 mod norske Haugesund, inden Randers blev slået med 3-1.

Viborg havde meget af det skarpe skyts med fra start mod søndagens polske modstander, selv om spillere som Anosike Ementa, Ibrahim Said og Daniel Anyembe startede på bænken.

Ti minutter skulle der gå, før kampens første mål blev sat i kassen.

Jakob Vester modtog bolden inde i feltet og satte den efterfølgende stensikkert og koldblodigt ind i målet.

Artiklen fortsætter efter billedet

Træningskampe -Tidlig scoring grundlagde Viborg-sejr
Foto: Thomas Sjørup/Ritzau Scanpix

1-0 til Viborg.

Kort før pausen var det tæt på en udbygning af føringen, men Viborg ramte overliggeren.

Generelt dominerede Viborg i løbet af kampen, og Arka Gdynia kom frem til et fåtal af chancer.

Ibrahim Said var tæt på at score med et kvarter tilbage i kampen, men scoringen kom først til allersidst for Viborg.

Opgørets sidste berøring stod Sofus Berger for, og det var en afslutning, der gik i mål efter en flot omstilling.

Det endte derfor med en sejr på 2-0 til Viborg.

Den 14. juli skal Viborg teste på udebane mod AaB, inden der venter en hjemmekamp i Superligaen mod Brøndby ugen efter.

Artiklen fortsætter efter indholdet

Træningskampe - 1. runde

FT

VFF

2 - 0

ARK

10'
10
Jakob Vester
Mål
90'
20
Sofus Berger
Mål
Annonce

Del dine tanker...

Vi vil gerne høre din mening! Del dine synspunkter med os og de andre bold-læsere og bliv en del af debatten.

Start debatten
Annonce