Serie A -Tidligere AC Milan-motor indstiller karrieren
2020-01-23 18:27:49
Foto: Getty Images

Tidligere AC Milan-motor indstiller karrieren

Efter lidt mere end et år uden klub har den tidligere AC Milan-midtbanespiller Antonio Nocerino besluttet at hænge fodboldstøvlerne på knagen.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

Den mangeårige Serie A-profil Antonio Nocerino har endegyldigt besluttet sig for at stille fodboldstøvlerne på hylden i en alder af 34 år.

Det har han selv meddelt på Instagram.

Antonio Nocerino har været uden klub, siden han i efteråret 2018 spillede Serie A-fodbold for Benevento. Det vil altså sige, at han har haft karrieren på standby i et års tid – og nu er det endegyldigt slut.

- Tiden er kommet til at sige farvel til min gode og eneste ven fodbold. Det er smertefuldt, men jeg har tænkt godt over beslutningen, og jeg mærker en stor tilfredshed med at have opnået min fars drøm, som også blev min egen, skriver han på sin Instagram-profil.

- Jeg har besluttet at tage en ny udfordring op – trænergerningen. Det er en smuk og ny udfordring, som jeg vil finde samme ånd, passion, kærlighed og professionalisme i, som jeg havde som spiller, skriver han.

Det blev til en lang karriere i flere italienske klubber, hvor særligt Palermo og AC Milan træder ud af mængden.

Hos AC Milan spillede han 96 kampe på førsteholdet, og i starten af det forrige årti var han fast mand på den centrale midtbane, da klubben blandt andet nåede kvartfinalen i Champions League og blev slået ud af Barcelona.

Palermo er klubben, han har spillet flest kampe for. Her blev det til 122 optrædener.

Det blev desuden til 15 landskampe for Italien i løbet af årene.

Annonce

2 kommentarer

Se kommentarer
Annonce