2021-06-14 20:30:01

Tidligere ACH-kant forlænger med Hillerød

Den tidligere AC Horsens-spiller Tobias Arndal har forlænget sin aftale med 2. divisionsklubben Hillerød.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

I februar hentede 2. divisionsklubben Hillerød den tidligere Superliga-spiller Tobias Arndal hjem fra norske Arendal, og siden har den 23-årige kantspiller vist lovende takter.

Derfor har han og Hillerød nu forlænget samarbejdet, så det løber til 2023, oplyser Hillerød mandag.

- 'Tobi' har været en sand fornøjelse at få ind i gruppen. Han er et gennemført sympatisk menneske, der i den grad er faldet godt til hos os. Derfor glæder det mig meget, at han fortsætter hos os de kommende to sæsoner, siger sportsdirektør Jackie Rasmussen og fortsætter:

- Tobias har sat et aftryk hos os og selv om han er en rolig dreng - så er der ingen tvivl om hans engagement. Vi er utrolig glade for, at han ønsker at være med til at videreudvikle det projekt vi har gang i sammen med resten af gruppen.

I Hillerød er det blevet til fire oplæg og to mål i 11 kampe for den tidligere AC Horsens-spiller.

Annonce

Del dine tanker...

Vi vil gerne høre din mening! Del dine synspunkter med os og de andre bold-læsere og bliv en del af debatten.

Start debatten
Annonce