Den tidligere Brøndby-forsvarer Fredrik Semp Berge har besluttet at lægge støvlerne på hylden i en alder af 30 år.
Det oplyser Odds Ballklub på sin hjemmeside, hvor Semp Berge forklarer, at kroppen ikke længere kan holde til at spille fodbold. Skader har også holdt ham ude af kamp hele denne sæson i Eliteserien.
Fredrik Semp Berge blev hentet til Brøndby i 2014, hvor han nåede en halv sæson, før han blev udlejet til Molde i februar 2015.
Han kom tilbage til Brøndby igen ved udgangen af 2015, men få dage senere, i det nye år, skiftede han tilbage til ungdomsklubben Odds Ballklubb, hvor han altså har været siden.
Ifølge Transfermarkt nåede nordmanden at spille ti kampe for Brøndby og score et mål.

Brøndby IF
Odds Ballklubb
Norge Eliteserien
































