Jakub Blaszczykowski er gået på pension.
Det har den 37-årige polak skrevet ud på sin Instagram.
- Alle veje har i sin ende… Mange tak for den store støtte, jeg har modtaget ved hvert skridt af vejen. Det var det værd at spille og ofre mig selv for jer, skriver han ud.
Jakub Blaszczykowski har en lang fortid i Bundesligaen, hvor han både har spillet i Wolfsburg, men mest mindeværdigt var nok hans tid i Dortmund.
For sidstnævnte blev det til i alt 253 kampe, hvor han scorede 32 mål og leverede 52 assists.
Siden 2019 har han spillet i polske Wisla Kraków, men nu er hans karriere som fodboldspiller ovre.
På landsholdet nåede han at spille hele 109 kampe for Polen, hvor han scorede 21 mål.

Wisla Krakow
Polen



































