Major League Soccer -Tidligere PL-keeper indstiller karrieren til vinter
2019-01-22 20:38:18
Foto: Getty Images

Tidligere PL-keeper indstiller karrieren til vinter

Den amerikanske målmand Tim Howard skriver på Twitter, at den kommende MLS-sæson bliver hans sidste som aktiv fodboldspiller.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

Den tidligere Manchester United- og Everton-keeper Tim Howard indstiller karrieren efter den kommende sæson i MLS, hvor han er kaptajn for Colorado Rapids.

Det skriver den 39-årige amerikanske målmand på sin Twitter-profil.

- Jeg glæder mig meget til at sparke 2019-udgaven af MLS i gang, da det bliver min sidste, skriver Howard og fortsætter.

- Nu vil jeg nyde ethvert minut, og som jeg altid har gjort, vil jeg arbejde hårdt og lede Rapids mod sejren, som værende det eneste formål.

Tim Howard nåede ti sæsoner i Premier League, hvor det blev til 399 kampe for Everton og Manchester United.

I 2016 skiftede han fra Everton tilbage til hjemlandet, hvor hans nuværende klub Colorado Rapids stod klar med en kontrakt.

Annonce

Del dine tanker...

Vi vil gerne høre din mening! Del dine synspunkter med os og de andre bold-læsere og bliv en del af debatten.

Start debatten
Annonce