GVI gik til vinterpause i 2. division Øst for knap en måned siden, og holdet fra Gentofte har brugt tiden at ændre i trænerstaben.
Assistenttræner Tommy Jeppesen erstattes af David Rasmussen, der har en lang karriere som professionel fodboldspiller bag sig. Det fortæller GVI-træner Søren Fjorting til bold.dk.
Ophold i klubber som Farum og Hansa Rostock kan også hjælpe Rasmussen i det nye job, mener Fjorting
- Han kan komme med nogle friske øjne på tingene. Så har han lidt erfaring fra banen selv og lidt trænererfaring, som gør, at vi forhåbentlig kan supplere hinanden rigtig godt, siger Fjorting til bold.dk.
- Jeg glæder mig til at kunne afgive nogle træningspas, som han kan stå for. David kender et par af spillerne fra Helsingør-tiden, så det er derigennem, vi har fået interessen.
David Rasmussen har desuden seks ligalandskampe på CV’et. Han stoppede karrieren i 2012 for at blive assistent i FC Helsingør.
bold@bold.dk



GVI
CampoBet 2. division






























