2. Division -Tidligere Viborg-talent fortsætter i Skive
2018-07-24 09:38:25
Foto: Skive IK

Tidligere Viborg-talent fortsætter i Skive

Det tidligere Viborg-talent Jacob Vetter fortsætter karrieren i Skive, hvor han har skrevet under på en et-årig aftale.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

Den unge forsvarsspiller Jacob Vetter forlod denne sommer Viborg ved kontraktudløb og han har nu fundet sin nye klub.

19-årige Vetter fortsætter karrieren i Skive, hvor han har skrevet under på en et-årig aftale, skriver klubben i en pressemeddelelse.

- Vi er enormt glade for at kunne hente endnu en forstærkning til truppen og samtidig have en erstatning på plads efter vores salg af Anders Hagelskjær. Med Vetter på plads har vi fået en spiller med de fodboldmæssige kompetencer til hurtigt at gøre sig konkurrencedygtig i truppen, siger sportschef Rasmus Brandhof i pressemeddelelsen.

Jacob Vetter har i de seneste uger trænet med i Skive og spillet med i tre testkampe. Prøveperioden er altså nu blevet vekslet til en fast aftale.

Annonce
Annonce

2 kommentarer

Se kommentarer
Annonce