Jupiler Pro League -Tilbød at sige op før FCM: Genk-træner fyret
Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix
2025-12-15 12:31:02
Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

Tilbød at sige op før FCM: Genk-træner fyret

Thorsten Fink er blevet fyret som cheftræner for Genk efter en lang række skuffende resultater.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

Jupiler - 19. runde

FT

CHA

2 - 2

GEN

Genk skal have ny cheftræner.

Den belgiske klub oplyser, at man har fyret Thorsten Fink samt assistenterne Sebastian Hagn og Goran Kontic.

- KRC Genk er en ambitiøs klub og havde sat klare mål før sæsonstart. Klubbens ledelse mener, at med de blandede resultater og det inkonsekvente spilniveau for nylig, er klubben ikke længere på rette vej mod succes, står der på klubbens hjemmeside.

Fink havde dog også set, hvor han var på vej hen i Genk.

Allerede inden sidste uges møde med FC Midtjylland i Genk vidste Fink godt, at han var fyringstruet.

Han var dengang klar til at gå selv.

- Men hvis klubben og fansene føler, at jeg ikke længere er den rette person til at nå målene, så forlader jeg klubben. Det er ikke noget problem. Men jeg tror ikke, at tingene bliver bedre med en anden træner, sagde Thorsten Fink inden FCM-opgøret.

Og nu er han så blevet fyret.

Finks sidste kamp blev 1-1-resultatet mod Westerlo i søndagens opgør i den belgiske liga, hvor Genk er på syvendepladsen.

Artiklen fortsætter efter indholdet

Jupiler - 19. runde

FT

CHA

2 - 2

GEN

Annonce

Del dine tanker...

Vi vil gerne høre din mening! Del dine synspunkter med os og de andre bold-læsere og bliv en del af debatten.

Start debatten
Annonce