2024-08-01 22:03:06

Tilfreds Neestrup: En svær kamp på sin egen måde

Jacob Neestrup er overordnet set tilfreds med FC Københavns præstation mod FCB Magpies på trods af en første halvleg, hvor alt bestemt ikke var lige kønt. 

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Bold i Parken
Artiklen fortsætter efter indholdet

ECL-kval - 2. runde

FT

FCK

5 - 1

BMA

17'
01
Olatunde Bayode
Mål
40'
11
Kevin Diks
Mål på straffe
54'
21
Victor Froholdt
Mål
61'
31
Orri Oskarsson
Mål
80'
41
Oliver Højer
Mål
84'
51
Orri Oskarsson
Mål

FC København ligger nummer 46 på UEFA's klubrangliste. 

FCB Magpies? Nummer 378 ud af 427 hold. 

Alligevel forløb første halvleg af kvalifikationskampen i Parken langt fra problemfrit for Jacob Neestrups tropper, der efter et kvarters spil kom bagud 0-1 på en stor fejl af Alex Runarsson.

Alligevel var cheftræneren tilfreds med, hvordan FC København fik svaret igen, og hvordan de overordnet set præsterede i 5-1-sejren. 

- Vi kom bagud på en fejl, og så stresser tingene lidt op, som det kan gøre i en fodboldkamp, men vi kommer tilbage og viser den forskel, der selvfølgelig skal være, sagde Jacob Neestrup efter kampen. 

Artiklen fortsætter efter billedet

ECL -Tilfreds Neestrup: En svær kamp på sin egen måde
Foto: Claus Bech/Ritzau Scanpix

Alligevel efterlod det spørgsmålet, om det var godt nok, hvad han så i de første 45 minutter. 

Men den ønskede han ikke at gå ind i. 

- Helt seriøst. Jeg kommer ikke til at stå og hoppe med på den der nu. Det gør jeg ikke. Ja, jeg er også ambitiøs, men den er svær på sin egen måde. Sidste år spillede vi en kamp mod Breidablik, der var 100 gange dårligere end den her, og vi kvalificerede os til Champions League. 

- Så kan man sige, at det skal være bedre - og selvfølgelig skal det det - men kampens præmis er bare anderledes, og det er selvfølgelig en ærgerlig måde at komme bagud på. Men vi viser over to kampe og også som den her kamp skrider frem, at der er den forskel, der skal være. 

Efterfølgende uddybede Jacob Neestrup, hvad det var, der gjorde en kamp på hjemmebane mod et hold fra Gibraltar svær.

- Du møder noget andet, end du er vant til i Superligaen. De gav den måske lidt mere gas fra start af, end vi måske havde regnet med, men specielt når de står lavt, er det ofte med seks-syv i bagkæden, og det er bare noget andet at skulle bryde ned. 

- Jeg siger ikke, at det er en svær modstander. Vi kommer bagud på en fejl - det kan ske. Men det er bare en anderledes kamp at skulle spille, og vi roterer også sindssygt meget, hvor vi mister noget rytme i nogle af de ting, vi gør. 

- Der mangler noget skarphed i nogle enkelte situationer og i nogle enkelte perioder, men kampen udvikler sig til det, den skal. Vi kom videre, og nu er det videre til næste kamp.

Efter 0-1-målet lykkedes det FCK at bryde det hårdtkæmpende FCB Magpies ned, så Jacob Neestrup og co. kunne gå fra banen med en samlet 8-1-sejr. 

Det betyder, at løverne er klar til tredje runde af Conference League-kvalifikationen, hvor tjekkiske Banik Ostrava venter.

Artiklen fortsætter efter indholdet

ECL-kval - 2. runde

FT

FCK

5 - 1

BMA

17'
01
Olatunde Bayode
Mål
40'
11
Kevin Diks
Mål på straffe
54'
21
Victor Froholdt
Mål
61'
31
Orri Oskarsson
Mål
80'
41
Oliver Højer
Mål
84'
51
Orri Oskarsson
Mål
Annonce

5 kommentarer

Se kommentarer
Annonce