La Liga -To mål og assist: Braithwaite sprudlede i sejr
Foto: Josep Lago/AFP/Ritzau Scanpix
2021-08-15 22:00:20
Foto: Josep Lago/AFP/Ritzau Scanpix

To mål og assist: Braithwaite sprudlede i sejr

Danske Martin Braithwaite var med to mål og en assist bedste mand på banen for Barcelona, som hjemme startede La Liga-sæsonen med en 4-2 sejr over Real Sociedad.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

La Liga - 1. runde

FT

BAR

4 - 2

SOC

19'
10
Gerard Piqué
Mål
45'
20
Martin Braithwaite
Mål
59'
30
Martin Braithwaite
Mål
82'
31
Julen Lobete
Mål
85'
32
Mikel Oyarzabal
Mål
90'
42
Sergi Roberto
Mål

Søndag aften skulle Barcelona for første gang i 17 år påbegynde en La Liga-sæson uden Lionel Messi i førsteholdstruppen.

Til gengæld var der fundet plads til danske Martin Braithwaite i startopstillingen, sammen med debutanterne Eric Garcia og Memphis Depay.

Og netop Depay var manden bag indlægget til Barcelonas første scoring.

19 minutter inde i kampen kunne Gerard Pique stige til vejrs, og sætte panden på Memphis Depays indlæg på frispark.

Den føring så længe ud til at holde til pausen, men Martin Braithwaite ville det anderledes.

Dybt inde i første halvlegs overtid fordoblede danskeren således hjemmeholdets føring.

Midt på Sociedads banehalvdel opsnappede Frenkie de Jong bolden, og løb til linjen hvorfra han slog et højt indlæg.

Det indlæg kom Braithwaite stormende imod, og bankede fra kort afstand bolden i netmaskerne til 2-0 med et kraftfuldt og velplaceret hovedstød.

Dermed kunne Barcelona gå til pause med en 2-0-føring mens modstandernettet stadig blafrede.

Mere Braithwaite efter pausen

Anden halvleg startede med mere Barcelona, men udviklede sig til at blive en ganske dramatisk affære mod slutningen.

Godt et kvarter inde i anden halvleg var Braithwaite nok engang på pletten for Blaugrana.

Den danske angriber satte selv angrebet i gang, som efter hurtigt kombinationsspil mellem Jordi Alba og Memphis Depay på venstrekanten, endte med et indlæg fra Alba.

Indlægget blev pareret af Alex Remiro i Sociedad-målet, men Braithwaite opsnappede riposten og tørt satte han bolden i nettet med et rigtigt angribermål.

Det resultat holdt frem til godt og vel ti minutter før tid.

Her var udeholdet på pletten med en reducering, sat ind af Sociedads angriber Julen Lobete.

Sociedad-offensiven udnyttede, at Barcelonas bagerste geledder ikke var vågne, og med en fremragende aflevering kunne Ander Barrenetxea spille Lobete fri. 

Det gav tydeligvis udeholdet blod på tanden, for blot tre minutter senere kunne de gøre det til 3-2.

Direkte på frispark kunne Mikel Oyarzabal reducere yderligere med et flot spark øverst i højre hjørne fra 25 meters afstand.

Nu var der pludselig en fodboldkamp i gang med uventet spænding i de døende minutter.

Men Sociedad kom aldrig rigtig tæt på, og i stedet kunne Braithwaite og Barcelona lægge kampen i graven.

En omstilling endte som en overtalssituation, og fra højrekanten kunne en sprudlende Martin Braithwaite sende et hårdt indlæg ind til en fremstormende Sergi Roberto der lukkede og slukkede.

Dermed skinnede Martin Braithwaite altså igennem i Messis fravær og gjorde sit for at give Barcelona en flyvende start på La Liga.

Podcast Cover

Crystal Palace smidt ud af Europa League

Hattrick | Afsnit 156

Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.

Læs mere
-15:02

Artiklen fortsætter efter indholdet

La Liga - 1. runde

FT

BAR

4 - 2

SOC

19'
10
Gerard Piqué
Mål
45'
20
Martin Braithwaite
Mål
59'
30
Martin Braithwaite
Mål
82'
31
Julen Lobete
Mål
85'
32
Mikel Oyarzabal
Mål
90'
42
Sergi Roberto
Mål
Annonce

62 kommentarer

Se kommentarer
Annonce