Tømrer skilte sig af med alt – undtagen fire uundværlige trøjer

December byder traditionen tro på julekalender på Bold, og i år stiller vi skarpt på fodboldtrøjer og fortæller de sjove, skøre og opsigtsvækkende historier.

Hvilken trøje har spillerne byttet sig til, hvilken stjerne jagtede de forgæves et trøjebyt med, hvilken trøje betyder noget helt særligt for dem og meget andet. 

Det er nu blevet 13. december, og her skal vi sammen med Henrik ’Tømrer’ Pedersen genbesøge fire kerneminder fra angriberens flotte karriere, der alle bliver vakt til live gennem betydningsfulde fodboldtrøjer.  

Kerneminder i kælderen

Arsene Wengers invincibles, Mourinhos defensive masterclass i Chelsea og Sir Alex Fergusons gyldne æra i Manchester United. Premier League i 00’erne var spækket med ikoniske spillere og trøjer.

Selvom Tømrer stod over for disse mandskaber med Bolton, lå det ham aldrig på sinde at starte en trøjesamling. Medmindre der lå et bestillingsarbejde klar fra familie og venner i Danmark, har han aldrig været interesseret i andet end spillet på banen.

Så da en lokal herre fra nabobyen kontaktede ham om muligheden for at købe den samling, det trods alt var blevet til, blev et møde hurtigt sat i stand. De kunne jo lige så godt få glæde andetsteds end i en papkasse i Tømrerens kælder. Der havde de ligget, siden angriberen lagde støvlerne på hylden i sin hjerteklub Silkeborg IF.

Før den lokale ildsjæl fra Bjerringbro fik lov til at tage den støvede papkasse med sig hjem, var der alligevel fire trøjer, der ikke skulle forlade hjemmet for altid. Stoffet betød måske ingenting, men minderne, der var vævet ind i det, havde gjort dem uundværlige.

Bolton Wanderers - hjemmetrøje 2003-05 – Carling Cup Finalen 2004

Millennium Stadium i Cardiff. Wembley stod under genopbygning, og Wales’ nationalstadion var udvalgt som substitut. På lægterne stod 73.000 inkarnerede fans og drømte om, at deres hold skulle løfte pokalen for første gang i historien. Scenen var sat for en nervepirrende finale i 2004 mellem Bolton og Middlesbrough, og Tømrer ser det stadig for sig. 

- Det styrtregnede, det var fuldstændig sindssygt, så de valgte at køre taget på. Sådan en lydkulisse på et lukket stadion, hvor den ene fanside konstant prøvede at overdøve den anden. Den dag vil altid stå tydeligt i min hukommelse.   

Vejen til finalen inkluderede to frisparksscoringer i samme kamp fra showmanden Jay-Jay Okocha mod Aston Villa. Den første var flot, men den anden var ikonisk. På kanten af feltet står Boltons bedste spiller Youri Djorkaeff klar til at serve bolden indover. Men Okocha havde andre planer.

Fastbesluttet på at sparke mod mål tørner han til bolden med ydersiden i ren Roberto Carlos-stil. Bolden svæver i en elegant bue op i det korte målhjørne fra en vinkel, der aldrig vil lægge op til en afslutning. Okocha var den eneste på Reebok Stadium, der så muligheden. 

Netop dét mål endte med at være afgørende i Boltons samlede 5-4 sejr over Aston Villa i semifinalen. De hvidblusede fra udkanten af Manchester havde nu muligheden for at vinde første pokaltitel siden 1958.

- Det var en kæmpe oplevelse for klubben og for byen. Bolton er ikke vant til at være i finaler, så det var en helt ny oplevelse for mange.          

- Jeg har heller ikke selv været i ret mange finaler, så det var bare en kæmpestor dag. Også selvom jeg ikke startede inde, og vi desværre også tabte kampen.

Selvom klubben ikke fik pokalen med hjem fra Cardiff, har den stilrene, hvide fodboldtrøje fra Reebok - med ’Carling Cup Final, Cardiff 2004’ syet ind under Boltons logo - indlejret sig hos den danske angriber for altid. 

Kawasaki Frontale - hjemmetrøje 2005

I sommeren 2005 blev der slået rekorder i Bolton, da holdet stod over for en pre-season i Asien. Aldrig havde klubben tjent 1.000.000 pund på en træningslejr, og aldrig havde klubben rejst så langt væk fra England. Efter en triumf i Premier League Asia Trophy i Thailand gik turnéen videre til Kobe og Kawasaki i Japan. Og sidstnævnte kamp skulle vise sig at få en skelsættende betydning for Tømrers karriere.

- Vores venstreback Ricardo Gardner blev korsbåndsskadet på turen. Vi var kun to venstrebenede spillere i truppen tilbage – mig og Gary Speed. Sam Allardyce spurgte Gary Speed, om han ville spille den mod Kawasaki Frontale.

- Han spillede første halvleg, og så ville han ikke mere. Han var også selvskrevet til midtbanen, hvis han nægtede, hvorimod jeg nok ikke var kommet til at spille den store rolle det år som angriber.

- Jeg så hurtigt muligheden for at starte inde i stedet for at sidde på bænken.

Med offensive profiler som Jay-Jay Okocha, Kevin Davies og Youri Djorkaeff kom en plads i startopstillingen ikke som en selvfølge. Og en startplads var endnu mere tillokkende for Tømrer, hvis kontrakt havde gode bonusser for hver gang hans navn var blandt de 11 udvalgte.

- Især hvis jeg spillede fra start, så fik jeg en fin løn. Det var lidt en no brainer. Det var enten at sidde på bænken eller at tjene nogle flere penge.

Gary Speed fik sin vilje, og i anden halvleg var det truppens danske islæt, og truppens sidste venstrebenede spiller, der huserede på Ricardo Gardners plads. Her stod han over for japanske Kazuki Ganaha, der efter kampen gerne vil bytte trøje med sin atypiske modstander i Bolton-forsvaret.

20 år senere har den nu forvaskede Kawasaki-trøje været med på alverdens rejser rundt i verden, og den er det fortsat. Den er blevet symbolet på en karrieændrende beslutning, der resulterede i over 40 kampe som venstre back for Bolton.

DBU Herrelandsholdet - hjemmetrøje 2000

I august 2000 var skiftet til Bolton stadig et år fra at blive realiseret og snakken om venstre back en saga blot. I den sidste sommermåned udtog Morten Olsen, med Michael Laudrup som assistenttræner, den daværende Silkeborg-profil til Herrelandsholdet. Som det offensive indspark til fronttrioen Dennis Rommedahl, Jon Dahl Tomasson og Ebbe Sand. Et opkald, der ville udløse Tømrers største sportsmæssige præstation i karrieren.

- Jeg har spillet som Michael Laudrup i baghaven gennem hele min ungdom. Så der var jeg totalt starstruck.

- Det var lidt frygtindgydende, og jeg var præget af nervøsitet. Jeg har set op til mange af spillerne på landsholdet, og så lige pludselig var jeg en del af det.

- Jeg boede endda på værelse med Ebbe Sand. Han var bare pisse flink, sød til at inddrage mig på holdet og lærte mig om dynamikken vedrørende landsholdssamlinger. 

Og de første minutter kom endda i stedet for Ebbe Sand efter 69 minutter mod Færøerne. På tavlen stod nummer 18 ind, nummer 11 ud. Landsholdsdebuten blev realiseret. Og trøjen står som bevismaterialet på det største, han har opnået i sin karriere.

- Jeg havde hverken det bedste talent eller var den bedste spiller, men med hårdt arbejde kommer man langt, og jeg er bare sindssygt stolt over at få lov til at prøve det – det er der ikke ret mange spillere, der får lov til. Det er en følelse, jeg altid vil have, og det var utrolig ærefuldt. 

I dag kan Tømrer ikke huske den obligatoriske tale i omklædningsrummet efter sin debut. Han var ”bundnervøs” i momentet - alle de stjernespækkede øjne, kun rettet mod ham. Men landsholdsdebuten vil altid stå skarpt i erindringen.  

Silkeborg IF – hjemmetrøje 2001 – Pokalfinalen 2001

Trøjen, der bærer det mest betydningsfulde minde. Det er i den trøje, Tømrer har vundet sit eneste trofæ i karrieren. Der var også Intertoto Cup i 1997, men det var før han bed sig rigtigt fast på det potente Silkeborg-mandskab i 90’erne og start 00’erne.

Der var et før og efter i Pokalfinalen mod AB. En første halvleg nede i kulkælderen – bagud 0-1 til Superligaens 10. plads. Men så, i anden halvleg - efter Tømrer havde udskiftet sin trøje til en ren udgave, hvilket han altid gjorde i pausen, faldt tingene i hak. Benny Johansens mandskab var som forvandlet. Og til at cementere triumfen med to scoringer stod den 26-årige angriber fra Ans.

- Der var jeg en stor, afgørende del af resultatet. Så det står meget stort for mig. Som professionel drømmer du altid om at vinde noget, og dette er det eneste, jeg har vundet, som jeg kan sætte en pokal og en medalje på.

- Det har altid kun været Silkeborg i Danmark. At kunne vinde pokalen for første gang i klubbens historie var bare kæmpe stort.

Den rød-hvide Hummel-trøje fra anden halvleg blev sammen med pokalen og medaljen et trefoldigt bevis på, at Henrik ’Tømrer’ Pedersen skrev sig ind i klubbens historie og tilhængernes hjerter.

Og det er den trøje, der fuldender kvartetten af uundværlige øjeblikke. Fire brudstykker, der repræsenterer Tømrers karriere. Og som aldrig landede hos samleren i Bjerringbro.